Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Robot-toiletter på vej til handicappede

Robotter finder nu vej i flere afskygninger til afhjælpning af personalet på plejehjem og bosteder.

13. okt. 2012 kl. 09:08 (opdateret kl. 10:00)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Hos Dansk Handicap ser man også masser af muligheder, hvor teknologi kan give livskvalitet uden, at det opleves som mangel på varme hænder.
Hos Dansk Handicap ser man også masser af muligheder, hvor teknologi kan give livskvalitet uden, at det opleves som mangel på varme hænder. Foto: www.colourbox.com
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

De varme hænder om støvsugerør bliver måske snart skiftet ud med summende robotstøvsugere på de københavnske bosteder og i hjemmeplejen til handicappede.

For en ny såkaldt velfærdsteknologisk enhed skal undersøge, hvordan medarbejdere og brugere kan få en bedre hverdag med hjælp fra moderne teknologi, skriver DR København.

De første forsøg bliver i forbindelse med træk og slip, når der skal afprøves højteknologisk toiletter, forklarer kontorchef i Københavns Kommune, Lars Østergaard.

- Hvis vi installerer topmoderne velfærdsteknologiske toiletter, vil de så være med til at gavne brugerne? Kan de være mere selvhjulpne på toilettet, og kan det være med til at aflaste personalet, spørger Lars Østergaard.

Det er de spørgsmål, som den velfærdsteknologiske enhed skal besvare, men samtidig lægger Lars Østergaard ikke skjul på, at kommunen kan sparre penge, når maskiner tager over for mennesker.

Han lover dog, at både brugere og medarbejdere bliver taget i ed, før arbejdsopgaver overlades til maskiner og robotter.

- Vi vil ikke sætte nogle teknologier i værk, som ikke har været drøftet intenst med både borgere, pårørende og personale først, og det gælder også hvad der måtte være af etiske dilemmaer og udfordringer, siger Lars Østergaard til DR København.

Hos Dansk Handicap ser man også masser af muligheder, hvor teknologi kan give livskvalitet uden, at det opleves som mangel på varme hænder.

- Hvis man for eksempel uden hjælp pludselig kan åbne og lukke en dør, et vindue eller skrue op og ned for varmen,forklarer formand for Dansk Handicap Forbund, Susanne Olsen.

Succesen er dog afhængig af, at teknologien implementeres på en god måde, siger leder af programmet for velfærdsteknologi i socialstyrelsen, Rikke Sølvsteen Sørensen.

- Det er medarbejder og borgerne, der i virkeligheden skal have den her forandring til at ske. Det kan man ikke gøre fra et skrivebord i en forvaltning, siger hun.

Flere kommuner har allerede gjort sig en del erfaringer, og når der har været fokus på samarbejdet mellem borgere og personale, så er resultaterne fra lignende projekter gode.

- Der er ikke nogen, der synes, at kvaliteten falder, forklarer Rikke Sølvsteen Sørensen til DR København.

Københavns Kommune har afsat tre mio. kroner til opstart af den velfærdsteknologiske enhed i 2013.

Læs også: Fyret efter tre dage for at være for tyk

Læs også: Regitze dør, hvis hun falder i søvn

Læs også: Chef til MUS-samtalen: Du skal på slankekur

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites