Regeringens zoneforbud får jurist-kritik
Retssikkerheden mangler omkring udvidet zoneforbud i regeringens udspil for at bekæmpe ungdomskriminalitet.
Justitsminister Mette Frederiksen (S) og socialminister Manu Sareen (R) afholdte onsdag middag et fælles pressemøde i Justitsministeriet om regeringens nye udspil om ungdomskriminalitet.
Justitsminister Mette Frederiksen (S) og socialminister Manu Sareen (R) afholdte onsdag middag et fælles pressemøde i Justitsministeriet om regeringens nye udspil om ungdomskriminalitet. Foto: EMIL SØRENSEN THOMAS/POLFOTO


Regeringen præsenterede onsdag et udspil til i alt 270 millioner kroner fordelt over fire år, der skal sætte en stopper for ungdomskriminalitet.

11 punkter er der i udspillet - blandt andet et om udvidet zoneforbud.

Ifølge regeringen bør politiet have mulighed for at udstede zoneforbud mod personer dømt for salg af narkotika, og som igen efter afsoning deltager i narkotika-relateret kriminalitet.

Men i forhold til det punkt er der retssikkerhedsmæssige problemer, mener chefjurist Jacob Mchangama fra den retspolitiske tænketank Justitia.

- Det interessante er, at der findes noget lignende i Storbritannien og USA i forhold til bander og andre, der udviser asocial adfærd, men der er det altså domstolene, som træffer afgørelsen.

- I Danmark er det politiet, der træffer afgørelsen, og det er også politiet, som skal håndhæve det.

- I Storbritannien og USA skal politiet først demonstrere, at på grund af at en person har opført sig på en bestemt måde og udgør en fare eller gene for andre, så skal vedkommende have zoneforbud, og det skal en dommer så træffe en afgørelse ud fra.

- Det er en langt mere betryggende måde at gøre det på, siger Jacob Mchangama til Ritzau.

Han mener, at man skal være påpasselig med at benytte sig af zoneforbuddet.

- Der er eksempler på, at zoneforbud og lignende har hjulpet mod kriminalitet, men det er ikke et redskab, man bare skal bruge uden videre.

- Det skal bruges steder, hvor man virkelig har nogle unge, som forpester tilværelsen for andre.

- Men vi skal have nogle objektive kriterier for, hvordan det bruges, så det ikke bliver sådan et redskab, som politiet kan bruge, bare de synes, at det kan være rart eller belejligt, siger Jacob Mchangama.

Politisk har punktet om det udvidede zoneforbud mødt modstand, blandt andet fra Liberal Alliance og Enhedslisten.

Ifølge udspillet fra regeringen vil zoneforbuddet have en præventiv effekt, da det vil fjerne den unge fra det sted, han eller hun første gang begår kriminalitet.

Zoneforbuddet vil forbyde unge, der er dømt for narkotikasalg, og som på ny deltager i narkotikasalg, at befinde sig i en radius af 500 eller 1000 meter fra det sted, hvor de begik deres kriminalitet.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.