Red Hot Chili Peppers, Orange Scene, lørdag kl. 01.00.
‘Taking drugs is dangerous, anti-social and illegal’.
Det burde især frontmand Anthony Kiedis vide, eftersom musikere vel også får udleveret den engelske udgave af Roskilde-programmet, hvori der er reserveret hele to sider til festivalens anti-narko-kampagne.
Paradoksalt nok var det boksekappe-beklædte Red Hot-ikon i nat helt ude i tovene, og uden tvivl bedøvet af drugs. Direkte apatisk, faktisk. Hvilket efterlod bassist Flea og strengevirtous Frusciante i rollen som jammende lirekasseshow.
Man fornemmede allerede forsangerens arrogance helt fra start, da han i et kikset forsøg på at lave en klassisk B.B. King-entré (man lader bandet træde vande, mens man bevidst forsinket ankommer til pøblens vilde jubel) defilerede ind på scenen som en søvngænger på kanten af et koma.
Derefter gik det slag i slag med en fæl omgang fritidshjemsfunk til de i øvrigt mange teenagekids, der loyalt var mødt op for at få en cool oplevelse med de stilskabende personager. De kan kun være blevet skuffede.
Personligt listede jeg af længe før hits som Give It Away og Californication blev serveret, men at engagementet var helt i høet kunne man høre selv med fraværende ører. Det var sagt lige ud noget, jammerligt jam.
For som man siger hernede ’Don’t Do Drugs. Just say no’. Kære festivalledelse. Gi’ Red Hot Chili Peppers det røde kort. De klæder ikke plakaten.