Prins Henrik: Jeg er inspireret af negerkunst
Prins Henrik offentliggjorde tirsdag sit nyeste kunstværk, som er inspireret af afrikansk kunst.
Prins Henrik under sit besøg i Tanzania i 2008.
Prins Henrik under sit besøg i Tanzania i 2008. Foto: Scanpix


Det er ikke kun dronning Margrethe, der udfolder sig kreativt. Også hendes mand, prins Henrik, interesserer sig for kunst.

Tirsdag var det så hans tur til at vise sit seneste kunstværk, Abstrakt Torso, frem.

 Tirsdag offentliggjorde Prins Henrik sit nye kunstværk. Foto: Scanpix

Kunstværket, der ifølge Ekstra Bladet er tre meter højt, er fremstillet af materialer som marmor, bronze og sølv.

- Jeg giver fantasien frit løb, fortalte prins Henrik blandt andet til TV2 Nord ved offentliggørelsen.

 Regentparret under deres besøg i Tanzania i 2008.

Her fortalte han også, hvad han er inspireret af.

- Afrikansk kunst. Negerkunst. Vi skal ikke være bange for at bruge negerkunst. Men også fra Østen, hvor jeg kommer fra, fordi det er en blanding af alle kulturer og civilisationer, sagde Prins Henrik til TV2 Nord.

Kunstværket er nu en del af Aalborg Kongres & Kultur Centers kunstsamling.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.