Hvilket job drømmer pornostjerner om at få, når de engang forlader den frække filmverden? Eller hvilket job var de havnet i, hvis de aldrig havde valgt en karriere på lagnerne?
Det svarer en række kendte pornoskuespillere på i den nyeste video i Youtube-serien "Ask A Porn Star".
En del af de kvindelige skuespillere har haft meget almindelige job, før de blev kendte for deres sex-præstationer. Andre har eller er ved at tage en længerevarende uddannelse, idet de godt er klar over, at en karriere som erotisk skuespiller ikke varer ved.
Charlotte Cross fortæller for eksempel, at hun solgte forsikringer, før hun gik ind i pornobranchen. Nu drømmer hun dog om et job som læge, og har derfor søgt ind på medicinstudiet.
Amarna Miller, en anden stjerne i branchen, er overbevist om, at hun ville være endt med en karriere som skribent, hvis hun ikke havde taget pornovejen. Hun har nemlig sideløbende med karrieren udgivet en digtsamling. Også andre af de interviewede pornoskuespillere drømmer om en karriere som forfatter eller journalist.
Blandt de nævnte drømmejob er også forsker, fotograf, åndelig vejleder, ejendomsmægler og arkitekt.