Sex og leg med mobilen: Det laver vi på offentlige toiletter
Der bliver spist, surfet og dyrket sex på de offentlige toilletter. Men der bliver faktisk også forrettet nødtørft og lavet lektier.
Hvis du ikke forretter din nødtørft eller dyrker sex, når du er på et offentligt toilet, så laver du måske lektier eller tager en lille mellemmad. Det er der i hvertfald nogen som gør, viser undersøgelse.
Hvis du ikke forretter din nødtørft eller dyrker sex, når du er på et offentligt toilet, så laver du måske lektier eller tager en lille mellemmad. Det er der i hvertfald nogen som gør, viser undersøgelse.
Foto: Scanpix/modelfoto


Alle laver brugerundersøgelser. Også leverandører af hygiejne-redskaber.

I en undersøgelser som virksomheden Katrin har fået lavet af analysefirmaeet GfK Norm har 1000 danskere svaret på, hvad de laver og hvad de har lavet under besøg på offentlige toiletter.

Der er selvfølgelig de helt naturlige gøremål, men udover det, så har syv procent onaneret, ligesom andre syv procent har haft en partner med til de seksuelle udskejelser og ganske simpelt dyrket sex på et offentligt toilet.

Flere mænd onanerer

Dykker man ned i tallene, så er der langt flere mænd, som tager chancen og onanerer på offentlige toiletter, end der er kvinder. For mens kun to procent af kvinderne svarer, at de har onaneret, så er tallet oppe på 11 procent hos mændene.

Mobilen styrer

Når det ikke er lysterne, der styrer toiletbesøgene, så fordriver 36 procent tiden under gøremålet med mobiltelefonen.

Andre 36 procent bruger offentlige toiletter til at skifte tøj, mens otte procent sniger sig til at ryge.

Mad og lektier

I den lidt mere kuriøse ende, så har et par procent af alle adspurgte mænd og kvinder spist (!) på et offentligt toilet, mens én procent har haft et skænderi eller lavet lektier.

Bruger håret

Det som firmaet Katrin måske nok har mest brug at vide er, hvordan folk opfører sig omkring selve hygiejnen.

Her viser undersøgelsen at det faktisk kun er halvdelen, som anvender de ophængte håndtørrere. Den anden halvdel tørrer hænderne i for eksempel bukserne eller trøjen, men der er faktisk én procent som svarer, at de tørrer hænderne i håret.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.