Pas på: Glasskår fundet i hakket kød
Fødevarestyrelsen advarer mod hakkekød solgt i blandt andet SuperBrugsen, da der er fundet små glasstykker i kødet.
Fødevarestyrelsen advarer om, at der er fundet glasskår i et parti med hakket lammekød.
Fødevarestyrelsen advarer om, at der er fundet glasskår i et parti med hakket lammekød. Colourbox


Hvis du har købt dybtfrosset hakket lammekød i SuperBrugsen, Dagli Brugsen, Kvickly eller Irma, skal du være på vagt.

Fødevarestyrelsen har nemlig tilbagekaldt kødet med begrundelsen, at der kan være små glasstykker i, som kan give skader i mund, svælg og fordøjelsessystem.

Det drejer sig om 8-10% hakket lammekød i pakker med 350 gram og 12-15% hakket lammekød i pakker med 400 gram.

Kødet er produceret den 17-11-2014 og er mærket som mindst holdbar til 10-05-2015.

Smid kødet ud eller lever det tilbage til butikken, lyder rådet fra Fødevarestyrelsen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.