Overblik: Det handler Statsløsekommissionen om
Tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech har den politiske hovedrolle i sag om brud på konventioner


* Efter fire års arbejde og indsamling af op mod 60.000 dokumenter afleverer Statsløsekommissionen mandag sin beretning til justitsminister Søren Pind (V).

* Kommissionen blev nedsat i august 2011, og arbejdet blev påbegyndt i oktober samme år. Kommissionen består af landsdommer Peter Buhl (formand), professor Karsten Revsbech og advokat Claus Søgaard-Christensen. Advokat Poul Heidmann er udpeget som udspørger.

* Sagen nåede sit politiske klimaks, før kommissionen blev nedsat. Det skete, da tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) 8. marts 2011 måtte træde tilbage, da det kom frem, at Integrationsministeriet i årevis havde brudt to FN-konventioner om statsløses rettigheder.

* Det skete, selv om myndighederne kendte til konventionerne, der giver unge statsløse ret til dansk statsborgerskab på særligt lempelige vilkår.

* Birthe Rønn Hornbech har erkendt, at hun personligt hørte om problemerne allerede i efteråret 2008. Først i januar 2010 informerer hun Folketinget og retter fejlene.

* Der går yderligere et år, før ministeriet informerer om sagen på sin hjemmeside. Herefter får 400-500 statsløse tilsendt et brev om, at de kan søge om indfødsret i Danmark.

* Ifølge embedsmænd i Birthe Rønns eget ministerium overhørte ministeren flere interne advarsler om, at Danmark brød FN's konventioner.

* Undersøgelsen skal omfatte perioden fra 1999, og kommissionen skal blandt andet undersøge og redegøre for, hvornår Integrationsministeriet blev klar over, at ministeriets behandling rejste spørgsmål i forhold til konventionerne, og hvad ministeriet gjorde i den anledning.

* Undersøgelsen skal også forsøge at afdække, i hvilket omfang skiftende ministre med ansvar for området har haft kendskab til, hvordan ansøgninger om indfødsret til statsløse personer er blevet behandlet.

* Statsløsekommissionen skal ikke udtale sig om, hvorvidt en minister skal stilles for en rigsret. Den skal alene fremlægge forløbet. Men den kan udtale sig om, hvorvidt embedsmænd kan tænkes at blive stillet til ansvar.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.