Nu begynder politisk slagsmål om ny politiskole i Jylland
Der er lagt op til politisk rivegilde om, hvor en ny politiskole skal ligge, og hvad indholdet af en ny politiuddannelse skal være. Pilen peger på Herning og Sønderborg.
Skal Danmark have en politiskole i Jylland udover den i Brøndby? Eller har vi mere brug for et uddannelsescenter, hvor politibetjente lærer at efterforske og bekæmpe cyberkriminalitet og økonomisk kriminalitet? Partierne er vildt uenige om både indhold og sted af ny politiuddannelse. 
Skal Danmark have en politiskole i Jylland udover den i Brøndby? Eller har vi mere brug for et uddannelsescenter, hvor politibetjente lærer at efterforske og bekæmpe cyberkriminalitet og økonomisk kriminalitet? Partierne er vildt uenige om både indhold og sted af ny politiuddannelse.  Foto: Bax Lindhardt, Scanpix.


Regeringen ønsker at etablere en ny politiuddannelse i det vestlige Danmark. Dansk Folkeparti klapper i hænderne, for partiet vil meget gerne have ny politiskole til at uddanne flere politibetjente til at sikre lov, orden og tryghed.

Men Socialdemokraterne maner til eftertanke, inden man bygger nye politiskoler, og Politiforbundet er heller ikke vildt begejstret ved udsigten til to grundskoler.

Straks efter efterårsferien tager partierne bag politiforliget fat på at diskutere, hvor mange penge politiet skal have over de næste år. Og etableringen af en ny politiuddannelse i det vestlige Danmark bliver en del af de forhandlinger, som ventes færdige inden jul.

DF: Herning et godt bud

Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup bakker helt op om regeringens forslag om en ny politiuddannelse i Vestjylland.

- En ny politiskole i Jylland vil givetvis forbedre rekrutteringen til politiuddannelsen, og vi mener, at Danmark får brug for 2.000 flere betjente over en årrække.  Vi har ikke lagt os fast på et sted, men Herning eller et andet sted i Midtjylland kunne være et godt bud, siger Peter Skaarup.

Han mener ikke, at den nuværende politiskole i Brøndby har kapacitet til at optage flere politielever, ligesom placeringen ifølge DF afholder nogle fra at uddanne sig til politibetjent.

- Mange ældre betjente er på vej på pension og bare at holde trit med den udvikling kræver, at vi uddanner mange flere betjente. Det kræver en skole i det jyske,« fastslår Peter Skaarup, som heller ikke vil udelukke Sønderborg som muligt hjemsted for en kommende politiskole.

Justitsminister Søren Pind ønsker ikke at kommentere placering og indhold af en ny politiuddannelse, før forhandlingerne omkring en ny flerårsaftale begynder. Men i både regeringsgrundlaget, finanslovsforslaget og i udspillet om udflytning af statslige arbejdspladser fremgår det, at man vil »etablere en politiuddannelse i det vestlige Danmark«.

S vil have videreuddannelsescenter

Socialdemokraterne, der også er med i politikredsforliget, mener ikke umiddelbart, at der er brug for en ny politiskole i hverken Herning eller det midtjyske.  Partiets retsordfører Trine Bramsen vil gerne være med til at uddanne flere betjente, men hun kalder det forkert bare at beslutte at bygge en ny politiskole i det jyske.

- Lad os nu først se på, hvor mange flere betjente, der er behov for at uddanne. Så lad os diskutere om det skal være grunduddannelse eller videreuddannelse. Og så lad os diskutere placeringen til sidst. Det er den rigtige rækkefølge, siger hun.

Trine Bramsen fremhæver, at der er stort behov for at efter- og videreuddanne politibetjente, så de kan matche de stadig mere avancerede og professionelle forbrydere, der står bag IT- og økonomisk kriminalitet.

Ny skole er ikke gratis

- Vi skal finde ud af, om vi skal oprette en skole til at uddanne betjente fra bunden af, eller om der er mere behov for særlig specialisering og videreuddannelse indenfor politiet, siger hun og tilføjer, at det også kan komme på tale at etablere en to-årig overbygning til politiuddannelsen, hvor andre faggrupper som for eksempel revisorer og IT-specialister kan tilegne sig en politiuddannelse.

- Det er heller ikke gratis at oprette en ny politiskole. Jeg savner, at regeringen melder ud, hvordan den nye uddannelse skal finansieres oven i de 600 millioner kroner, det koster bare at opretholde den nuværende politiindsats, fastslår Trine Bramsen.

Formand advarer mod bøvl ved to skoler

Formand for Politiforbundet Claus Oxfeldt foretrækker, at grunduddannelsen til politibetjent fortsat ligger i Brøndby. Og kun et sted.

- Vi håber, at man kan have grunduddannelsen et sted, og et efter- og videreuddannelsescenter et andet sted. For os er det vigtigt at fastholde et fuldstændig ensartet uddannet politikorps frem for et politi, der er uddannet i Storkøbenhavn og et politi, der er uddannet i det jyske, siger Claus Oxfeldt og understreger, at det er en styrke ved dansk politi, at man har akkurat samme forudsætninger.

Han pointerer, at det giver god mening at bevare politiskolen i Brøndby, fordi man ved voldsomme begivenheder i hovedstaden kan trække på eleverne på politiskolen.

- Det bliver også for logistisk bøvlet med to ens grundskoler forskellige steder i landet i forhold til lærerkapaciteter og så videre, påpeger Claus Oxfeldt.

Kamp mod cybercrime kræver mere viden

Til gengæld er han en varm fortaler for et efter- og videreuddannelsescenter for dansk politi. Om man så kalder det en skole eller et center, er lige meget, anfører han.

- Der er behov for opkvalificering af politiet indenfor cybercrime, miljøkriminalitet, økonomisk kriminalitet og meget mere. Der er er masser af steder, hvor vi kunne blive dygtigere. Der er avancerede gerningsmænd indenfor mange former for kriminalitet, der ikke skyr nogle midler. Så både på det vidensmæssige, efterforskningsmæssige og operative område er der i den grad brug for et stort efter- og videreuddannelsescenter for dansk politi. Og gerne i Jylland, siger han.

Vil ikke blande sig i Herning-slagsmål

Men Politiforbundets formand vil ikke blande sig i hvilken by, sådan et uddannelsessted skal ligge. .

- Det er en politisk afgørelse om skolen skal ligge i Herning, Sønderborg eller et helt tredje sted, lyder det.

I Politiforbundet, hvor man er presset på økonomi og mandskab efter blandt andet flygtningekrise og terrorhændelsen i februar, krydser man fingre for, at den flerårige aftale om politiindsatsen falder på plads hurtigt, så der kan blive skabt ro og komme overblik over ressourcer frem til 2020.

- For os er det vigtigste at få udvidet politistyrken, så vi kan klare de opgaver, vi står i nu og i fremtiden, fastslår Claus Oxfeldt.

Han tilføjer, at der skal væsentlig flere ekstra penge til end 600 millioner kroner på næste års finanslov, hvis man både skal videreføre særlige indsatser samt forøge politistyrken og oprette ny politiskole.

Herning klar

Avisen.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Hernings borgmester Lars Krarup. Den midtjyske by har tidligere udtalt stor interesse for at få den nye politiskole.

Flere kilder hæfter sig ved, at Herning ikke fik nogle nye arbejdspladser, da regeringen for to uger siden flyttede 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstaden ud i provinsen.

Fakta om politi

Regeringen har bebudet, at den i de kommende forhandlinger om en ny flerårsaftale for politiet vil sikre, at korpset også fremover har de nødvendige ressourcer til at løse deres opgaver effektivt og professionelt.

Det er afgørende for regeringen, at politiet er godt rustet til at sikre tryghed og håndtere både borgernær kriminalitet og terrortruslen.

Regeringen ønsker også at øge optaget af politielever, styrke indsatsen i Danmarks grænseområder, etablere en politiuddannelse i det vestlige Danmark og sikre mere opgaveglidning i politiet, så ikke-politimæssige opgaver i højere grad håndteres af andre medarbejdergrupper.

Regeringen har i sit finanslovsudspil afsat 1,7 mia. kroner til særligt prioriterede områder. Herunder mindst 600 millioner til politiet.

Justitsminister Søren Pind (V) indkalder forligskredsen til forhandlinger i slutningen af oktober. V, K, S, Rad, SF og DF er med i politiforliget.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.