Der er ikke en lige vej til at blive iværksætter og heller ikke en bestemt uddannelse. Hvis du alligevel går med en god ide og drømmer om at blive iværksætter, har Huffington Post samlet otte råd, der beskriver, hvad iværksættere gør anderledes end de fleste andre.
1. Iværksættere er modige nok til at satse på deres drømme
Iværksættere glemmer ofte alt om den sikkerhed, der følger med et mere 'normalt' job. I stedet satser de alt, også selvom det betyder, at de har en mere usikker og uvis fremtid. Det kræver mod!
2. De tænkere mere på deres kunder end dem selv.
Iværksættere tænker altid på de mennesker, de vil hjælpe, eller det problem, de vil løse. Det er lysten til at løse problemerne, der holder iværksætteren oppe under modgang.
3. En iværksætter bliver ved med at lære
En iværksætter lærer ikke ikke i et klasselokale, men lærer af hverdagen og de ting, han møder. Man skal være åben, nysgerrig og klar til at tage imod det, man møder.
4. Giver aldrig op
Som iværksætter skal man ikke forvente, at ens første projekt er en succes. Det tager ofte flere års hårdt arbejde, og den gode ide er kun første skridt på vejen.
5. En iværksætter kan også lide at fejle
For mange er tanken om at fejle noget af det værste, man kan forestille sig. En iværksætter er derimod åben over for at fejle, fordi det er et tegn på, at man afprøver grænser. Det er umuligt ikke at fejle, når man konstant forsøger sig med nye ting.
6. De finder et behov, verden har, og finder bagefter løsningen
Der skal altid være et formål og et behov bag iværksætterens ide. Nogle iværksættere startede deres karriere, fordi de var frustrerede over en bestemt ting, der ikke fandtes en løsning på. Derfor lavede de løsningen.
7. De tager gamle ideer op og laver dem bedre
Iværksættere leder ikke kun efter ideer, som aldrig før er set. De fornyer ofte en ide eller et produkt, der allerede findes.
8. Vigtigst af alt - en iværksætter handler
Iværksættere udfører deres ideer, mens mange andre bare lader en ide passere forbi.
Kilde: Huffington Post.