RYANAIR: DISCOUNT I LUFTEN
Ø klar til Ryanair-boykot: Vi venter bare på fagbevægelsen
Hvis fagbevægelsen boykotter Ryanair er Enhedslisten klar til at følge trop
- Vi vil nøje følge, hvad de faglige organisationer mener der skal gøres. Og hvis fagbevægelsen melder ud, at de vil boykotte dem, så støtter vi op om det, siger Henning Hyllested (Ø).
- Vi vil nøje følge, hvad de faglige organisationer mener der skal gøres. Og hvis fagbevægelsen melder ud, at de vil boykotte dem, så støtter vi op om det, siger Henning Hyllested (Ø). Torkil Adsersen/Scanpix


En storstilet konflikt mellem fagbevægelsen i Danmark og flyselskabet Ryanair lurer, når det irske lavprisselskab til marts lancerer flyvninger fra Københavns Lufthavn.

Og hvis det ender med, at fagbevægelsen boykotter selskabet, bakker Enhedslisten helhjertet op. Det siger partiets transportordfører, Henning Hyllested.

LÆS OGSÅ: SAS: Ryanair kan knække vores medarbejdere

- Vi vil nøje følge, hvad de faglige organisationer mener der skal gøres. Og hvis fagbevægelsen melder ud, at de vil boykotte dem, så støtter vi op om det, siger han.

Store perspektiver

Ryanair har afvist at tegne overenskomst i Danmark og er i branchen kendt for at tilbyde kabinepersonalet barske arbejdsvilkår og lav løn. Henning Hyllested vurderer dog, at der er gode chancer for at få en overenskomst på plads.

Læs også: Det vil Ryanair betale ansatte i Danmark

- Efter min mening kommer det til at handle om vind eller forsvind. Og jeg tror, at de vil forsvinde, hvis de ikke bøjer sig, siger Henning Hyllested, der ser store perspektiver i mulig kommende konflikt.

- Det er en meget principiel sag, der bliver interessant at følge. Hvis det lykkedes at tegne overenskomst i Danmark, kan det blive til stor inspiration i andre lande i verden, siger Henning Hyllested.

Det ordner arbejdsmarkedets parter

Den socialdemokratiske arbejdsmarkedsordfører, Lennart Damsbo-Andersen, mener, at den kamp, der lige nu foregår mellem fagbevægelsen og Ryanair, er en naturlig del af den danske model. Derfor vil han ikke opfordre til boykot af flyselskabet.

Læs også: Danskerne til Ryanair: Tegn overenskomst!

- Vi har tradition for, at løn og arbejdsvilkår er noget, som arbejdsmarkedets parter ordner. Som politikere har vi ansvaret for at lave lovgivning, de laver overenskomster, siger han.

Stop det Joachim B.

Lennart Damsbo-Andersen mener derfor heller ikke, at politikere bør blande sig, sådan som blandt andre hans egen partifælde Peter Hummelgaard Thomsen og Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance har gjort.

Læs også: Joachim B. om Ryanair: Hvad kommer det os ved?

- De bør holde sig ude af de her diskussioner og lade parterne løse det selv, siger han.

3F, HK og Dansk Metal har ifølge DR givet håndslag på at være klar til en sympatikonflikt, hvis det skulle komme så langt.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.