Nej tak: Færre forældre overlader deres børn til kommunen
Antallet af anbringelser med samtykke fra forældrene falder i hovedstadsområdets kommuner.
Færre forældre i hovedstadsområdet siger ja til anbringelse af deres børn.
Færre forældre i hovedstadsområdet siger ja til anbringelse af deres børn. Foto: Scanpix


Der bliver færre sager i hovedstadsområdets kommuner, hvor forældre siger ja til at lade deres børn anbringe. Nu løser kommunen og forældrene familiens problemer sammen, så en anbringelse eller tvangsfjernelse aldrig kommer på tale. Det skriver DR P4 København.

Hver uge tager socialrådgivere fra Hvidovre Kommune ud på folkeskoler og i daginstitutioner for at mødes med de voksne, der arbejder med kommunens børn og unge. Besøgene er en del af den forbyggende indsats, kommunen lancerede for 4 år siden. Den indsats har reduceret antallet af anbringelser betydeligt.

- Man tager temaer og sager op, hvor der er bekymringer. Og jo tidligere vi kan komme ind med en bekymring fra en faggruppe, jo tidligere kan vi komme ind i problematikken omkring et barn, så problematikken ikke vokser sig større, siger Charlotte Ibsen, socialfaglig leder af Børne- og Familieafdelingen i Hvidovre Kommune, til DR P4 København.

Som resten af kommunerne i hovedstadsområdet kan Hvidovre Kommune konstatere, at antallet af anbringelser med samtykke fra forældrene falder. De seneste tal viser, at antallet er halveret på 8 år, så det i 2013 endte med 516 kommunale afgørelser i hovedstadsområdet. Og i blandt andet Hvidovre er det tal blevet ved med at falde.

Foreningen FBU-ForældreLANDSforeningen har til formål at hjælpe forældre med udsatte børn. Her er man enig i, at kommunerne har øget fokus på forebyggende arbejde og at det hjælper på antallet af anbringelsessager.

- Det billede genkender vi. Man laver meget forebyggende i kommunerne, og det er rigtig godt. Kan man hjælpe en familie uden anbringelse, vil det alt andet lige være det bedste, siger Alice Sørensen, landsformand for FBU-ForældreLANDSforeningen, til DR P4 København.

Anbringelser udenfor hjemmet koster kommunerne titusindvis af kroner hver måned, fordi børn og unge skal passes døgnet rundt. Men kommunernes forebyggende arbejde er ikke en spareøvelse, lyder det fra Kommunernes Landsforening.

- Der er et økonomisk perspektiv, men det er ikke et sparekrav. Vi kan se, at vi arbejder bedre, hvis vi arbejder tættere på familien. Det kan på kort sigt være en dyrere løsning, men på længere sigt, skulle det gerne give en bedre økonomi, Tina Wahl, kontorchef i Center for Social og Sundhed i KL, til DR P4 København.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.