Neergaard: EU skal ikke blande sig i vores løn
EU skal ikke blande sig i løndannelsen i Danmark, fremhæver Jørn Neergaard Larsen på ministermøde.
Det er en traktatsikret ret, at løn er et nationalt anliggende, siger beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen efter et møde mellem EU's beskæftigelsesministre. Arkivfoto.
Det er en traktatsikret ret, at løn er et nationalt anliggende, siger beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen efter et møde mellem EU's beskæftigelsesministre. Arkivfoto. Foto: Pressefoto Beskæftigelsesministeriet, Kim Vadskær./Free


EU skal ikke pille ved Danmarks ret til selv at bestemme løn på dansk territorium.

Det var beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsens (V) budskab til EU-Kommissionen ved et møde mellem EU's beskæftigelsesministre.

- Det er en traktatsikret ret, at løn er et nationalt anliggende. De muligheder vil blive forskertset, hvis EU pludselig begynder at blande sig i løndannelsen i deres medlemslande, siger ministeren efter mødet.

Kommissionen har i foråret præsenteret et nyt udstationeringsdirektiv, som lægger op til, at lønmodtagere, der arbejder i andre EU lande, skal have den samme betaling som landets egne borgere. Det gælder også genetillæg og andre særlige aflønningsformer.

En lang række medlemslande mener, at EU-Kommissionens forslag til et nyt udstationeringsdirektiv strider mod nærhedsprincippet, som dikterer, at beslutninger skal træffes så tæt på borgerne som muligt.

Derfor har landene trukket det såkaldte gule kort over for kommissionen.

Ifølge Jørn Neergaard Larsen anerkendte kommissionen på dagens møde, at det er en sag for den enkelte stat at fastsætte løn.

- Jeg har fremhævet kravet om, at man skal respektere vores traktatsikrede rettigheder. Jeg mener, det skal udtrykkes direkte i det kommende direktiv, at løn er et nationalt anliggende. Det har kommissionen på ministerrådet i dag bekræftet vil ske, siger han.

Hidtil har reglerne for løn til udstationerede kun slået fast, at de udenlandske ansatte skal have samme løn som alle andre, mens det har været åbnet for fortolkning, i hvilket omfang diverse tillæg, diæter, bonusser og andre aflønningsformer var omfattet.

Den gule kort-ordning giver nationale parlamenter mulighed for at sige fra over for nye regler, hvis mindst en tredjedel af de nationale parlamenter mener, at de er i strid med EU's nærhedsprincip.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.