Møl i morgenmaden? Sådan slipper du for dem
Foretrækker du økologiske morgenmadsprodukter, er du ikke alene. Det gør møl nemlig også. Her er de gode råd mod de ubudne gæster.
Møl er ligeså harmløse som en sommerfugl, men i larvestadiet kan den nå at ødelægge både fødevare, tæpper og tøj.
Møl er ligeså harmløse som en sommerfugl, men i larvestadiet kan den nå at ødelægge både fødevare, tæpper og tøj. Foto: /free


Måske har du hørt at produkter som mel, gryn og mandler faktisk slet ikke har en udløbsdato og tænkt, at den halve pose gryn, der har stået ret længe i køkkenskabet, nok sagtens kan spises.

Det kan det sådan set også, men der er en chance for, at andre allerede er i fuld gang med at spise med - særligt hvis det er økologisk.

Læs også: Sådan undgår myrer i boligen og haven

- Når man ikke behandler eller bestråler fødevare, hæver man sandsynligheden for at få skadedyr som møl med. Det er helt naturligt. Møl foretrækker også økologi, forklarer Claus Schultz, der er teknisk chef hos Rentokil, der bekæmper skadedyr herunder møl.

(artiklen fortsætter under boksen)

Sådan beskytter du dig mod møl i din mad
  • Fuldvoksne møl er lige så harmløse som en sommerfugl. Det er i larvestadiet, de kan ødelægge mad, tæpper og tøj. Møl foretrækker økologisk mad, men de kan sagtens leve af konventionelt mad også.
  • Møl går i mel, gryn, mandler, nødder, krydderier, men de er også glade for chokolade og tobak. Særligt mysli skal du tjekke, da det er et blandingsprodukt, hvor de enkelte produkter kan indeholde æg fra møl.
  • Møl kommer typisk med fra producentens side som æg, og der kan gå flere måneder, før man kan se dem. Processen fra æg til larve afhænger nemlig af temperatur og fugtighed.
  • Når de bliver til larver efterlader de sig edderkoppelignende spin, der kan afslører deres tilstedeværelse.
  • Møl kan plage dig året rundt, men det er i fremgang i det tidlige efterår. De har det bedst i en stuetemperatur, men dør ved for høj varme. Skadedyrsbekæmpere har derfor et mobilt varmeskab til samme formål.

 

UDVID

Der findes grundlæggende to slags møl. Dem der kommer ind i dit hjem via dit ægte tæppe, din pels eller din uldtrøje. Så findes der de møl, der lever af den mad, du har stående i dit køkkenskab som gryn, mel, nødder, mandler og krydderier.

Læs også: Derfor er du selv skyld i dræbersnegle-invasionen

Det kræver naturligvis, at produktet er åbnet så møl kan komme ind og lægge æg. Møl kan lægge mellem 200-300 æg af gangen. Det er altid en god idé at lukke madvare til, men typisk bliver æggene lagt i maden, inden du køber det.

Derfor er der ikke meget andet at gøre, end at tjekke madvarerne i køkkenskabet en gang imellem. Her er der produkter, man skal være mere opmærksom på end andre.

- Økologisk mysli skal man lige kaste et kritisk blik på, inden man spiser det. Det er jo et blandingsprodukt, så derfor er chancen det større, siger Claus Schultz.

Han anbefaler, at man opbevarer det i en glaskrukke, så man lettere kan følge med i eventuelle ubudne gæster. Generelt er det en god idé at opbevare fødevarerne i køkkenskabet i en tæt plastikboks. Det vil ikke forhindre møllarver, hvis de allerede findes i maden, men det kan forhindre, at de spreder sig.

- Møllarver kan sagtens gnave sig igennem emballage og videre til næste pose, så man skal helst heller ikke have eksempelvis flere poser af nødder stående op ad hinanden, forklarer Claus Schultz.

Læs også: Sådan undgår du mus og rotter i hjemmet

Hos det økologiske bageri Aurion, der leverer brød til butikker i hele landet, har man arbejdet med at bekæmpe de små skadedyr i over 40 år.

- Jeg vil anbefale folk at rydde op i deres køkkenskabe en gang imellem og tørre skabene af med eddikevand, siger Jørn Ussing, der er ejer af Aurion, til Ritzau Fokus.

Det kan godt være, at produkter som mel og korn ikke har en udløbsdato, men poser med rester er altså guf for møl.

- Derfor skal man smide alle de smårester ud, man har liggende. Det gælder særligt i de måneder, hvor er varmt. Her er luftfugtigheden som regel også høj, og det er optimale forhold for møllarverne, forklarer han.

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.