Med den nye trekløverregering fulgte et nyt regeringsgrundlag. Og i grundlaget brugte regeringen pludselig ordet disruption. Oversat fra engelsk betyder ordet forstyrrelse. Men hvad mener regeringen egentlig, når de bruger ordet disruption?
I regeringsgrundlaget forbinder de ordet med "den stadig hastigere teknologiske og digitale udvikling" i Danmark og udlandet, der ifølge dem giver mulighed for øget velstand, men som også udfordrer det arbejdsmarked, vi har.
- Robotteknologi, kunstig intelligens og digitalisering kan give os fordele, men stiller også nye krav til medarbejderne – om større fleksibilitet, nye kompetencer og livslang uddannelse, skriver de.
Disruption handler altså om ny teknologi og digitalisering. Men hvorfor bruge et nyt ord for det?
Tune Hein har sit eget rådgivningsfirma i strategisk ledelse. Her har han meget fokus på disruption og har også skrevet en bog om det.
- Vi har kendt til virksomheder, der disrupter tidligere. Ploven var også disruption. Men nu accelererer det og er meget voldsommere på grund af globalisering, ny it og paradigmeskift som deleøkonomi. Nu bliver produkterne pakket ind i lækkert it, der er brugervenligt, fortæller Tune Hein.
Disruption er som et kinderæg
Han beskriver en disruption-virksomhed ved at sammenligne med et kinderæg. De består nemlig typisk af tre dele.
- De leverer noget nyt og ekstra. De leverer langt bedre brugeroplevelse. Og de leverer det langt billigere eller gratis. De tre elementer er disruption-virksomheder baseret på, siger Tune Hein.
Fordi de her nye virksomheder er så nytænkende, billige og brugervenlige, så tager de kunderne fra de gamle, tunge virksomheder. Derfor taler man om, at de går ind og "forstyrrer" det eksisterende marked og ødelægger forretningen for andre.
- Disruption er en hurtig og livstruende ændring af virksomheders forretningsvilkår. Det er virksomheder som Airbnb, Mobile Pay og Uber, der disrupter. Det vil sige, at de undergraver eksisterende virksomheders forretning.
For gamle virksomheder kan det altså være svært at følge med de nye virksomheder. Og for arbejdstagere, der er tilknyttet de gamle virksomheder, er disrupterne heller ikke vand på deres mølle.
- Vores samfundsmodel bliver kraftigt udfordret, fordi vores regulering og myndigheder ikke er omstillet til den type virksomheder, siger Tune Hein.
Rådet der skal få Danmark med på disruption-bølgen
Derfor har regeringen nedsat et disruptionråd. Både for at løse udfordringerne, men også for at finde ud af, hvordan de gamle virksomheder og resten af arbejdsmarkedet kommer med på bølgen.
- Partnerskabet skal drøfte, hvordan vi sammen skal sikre et stærkt Danmark, hvor vi får grebet mulighederne i den teknologiske udvikling bedst muligt, og hvor alle kommer med i udviklingen og får del i den velstandsudvikling, skriver regeringen i deres grundlag.
For der er også fordele i disruption. Særligt for os forbrugere.
- Fordelene er, at det giver øget konkurrence, lavere priser og bedre oplevelser for forbrugerne. Og for de virksomheder, der er fremme i skoene og følger med udviklingen, giver det mulighed for at vokse markant, siger Tune Hein.