Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Ministres børn forgyldes med pensionspenge

Ministerbørn er sikret en særlig børnepension. Enhedslisten undrer sig gevaldigt og er skuffet over regeringens modstand mod at ændre loven.

14. okt. 2012 kl. 09:31 (opdateret kl. 11:01)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Det kan godt være, at mor eller far arbejder meget, når de er ministre, men det kompenseres ministerbørn for.
Det kan godt være, at mor eller far arbejder meget, når de er ministre, men det kompenseres ministerbørn for. Foto: Jacob Ehrbahn / POLFOTO
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Hvis mor eller far hver dag går på arbejde som minister, vanker der en særlig børnepension til børnekontoen.

Faktaboks

Moderniseringsstyrelsen oplyser følgende:

Efter § 4, stk. 4, i lov om vederlag og pension mv. for ministre gælder der samme regler om børnepensionstillæg og børnepension for ministres børn som de, der efter tjenestemandspensionslovens kapitel 4 gælder for børn af tjenestemænd.

Når en tjenestemand pensioneres, bliver den pågældendes børn berettigede til et børnepensionstillæg. Børnepensionstillægget udgør med de nugældende satser 15.797,15 kr. årligt og ydes indtil barnets 21. år. Børnepensionstillægget tilfalder barnet. Børnepensionstillæg ydes kun, når den tidligere minister samtidig får ministerpension.

Måske er mor eller far ikke så meget hjemme, men børn af ministre modtager i årevis pensionskroner på grund af forældrenes ministertitel.

Pensionen beløber sig til 15.593 kroner årligt indtil det 21. leveår. Det viser tal fra Moderniseringsstyrelsen, som Newspaq har fået indsigt i.

Pensionen udbetales dog først, når pågældende minister når efterlønsalderen, hvis ministeren er udnævnt efter 1/1 år 2000.

- Det er en særlig funktion at være valgt af folket til at lede landet, derfor skal der være nogle sikringer. De sikringer, der er, skal være sådan, at de også sikrer familiens liv, forklarer arbejdsmarkedsprofessor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet til Newspaq.

Det er en særlig tjenestemandsordning, ministre er en del af. Det vælger samfundet at belønne hele familien for, forklarer Henning Jørgensen.

- Det er ikke et normalt hverv, det er et særligt betroet hverv, og det skal belønnes sådan, at familierne også kan få det til at hænge sammen, lyder det fra professoren.

At ministres børn skal forgyldes hører ingen steder hjemme, lyder det fra den yderste venstrefløj i Folketinget.

- Den ordning er urimelig, fordi ministre på mange måder har lukrative ordninger, så denne ordning virker urimelig. Jeg synes godt, at man kunne fjerne denne børnepension, siger Per Clausen fra Enhedslisten til Newspaq.

Enhedslisten fremsatte sidste år forslag til at skære i ministrenes lukrative ordninger. Det førte til visse stramninger, og Per Clausen afviser ikke, at partiet igen vil slå i bordet for at beskære ministerpensioner.

Hverken Lars Løkke Rasmussens borgerlige regering eller den nuværende røde regering har vist initiativ til at begrænse ministrenes pengefyldte ordninger. Sidste år sagde nuværende Økonomi- og Indenrigsminister Margrethe Vestager (R) følgende til Nordjyske:

- Det er jo sådan, det er. Man bliver minister med den aflønning, der er aftalt med vederlag, eftervederlag, pension og børnepension.

Den manglende lyst og vilje til fra den nye regering at begrænse pengestrømmen til ministrene og deres børn skuffer Per Clausen.

- Det er ærgerligt, at både ministre og folketingsmedlemmer har en tilbøjelighed til altid at få skruet deres egne pensionsordninger sådan sammen, at de er meget lukrative. Man kan godt sige, at jeg er skuffet over, at den nuværende regering ikke vil gøre op med det, siger han.

Der venter en årlig pension på 86.247,29 kroner årligt, når en minister efter mindst et års arbejde stopper i ministeriet. Desuden venter der et eftervederlag på 97.214,25 kroner om måneden for ministre i halvandet år, når de stopper i jobbet.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
14.10-2012 | 11:03 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
14.10-2012 | 11:52 af Kristian Mortensen
Enig
 
 
14.10-2012 | 11:31 af Christina Erdmann
At kalde ministrenes børn for møgunger er måske lige i overkanten (de kan trods alt ikke gøre for at deres forældre er nogle pengegriske personer) men udover det, så giver jeg Henning helt ret, der skulle være rigeligt råd til lommepenge ud af ministrenes enormt høje lønninger.
 
14.10-2012 | 13:07 af grethe lauritsen
Det er underligt at vi finder os i det, det er nemlig de selv samme ministre der hyler op om at vi ikke har råd til, efterløn,dagpenge i mere end 2 år, nedskæringer på alle dem der har så lidt at de i forvejen ikke kan leve et ordentligt liv. Ja moral er godt dobbelt moral er dobbelt så godt eller hvad.
Jeg tænker lad alle os der lever på fattigdomsgrænsen stå sammen lad os tage over for at smide disse forgyldte ministre på porten, de er intet værd det er kun levebrødspolitikere der tænker i kroner til dem selv, lad os lige rage en ministerpost til os i et år så bliver vi forgyldt, uanset hvor uduelige vi så har været.
nej de skal smides ud til den arbejdskø der er i øjeblikket så kan de få dagpenge i 2 år hvis de ellers betaler til en A kasse, ellers kan de jo få kontanthjælp, det tror jeg ville være en sund medicin, det kunne jo også animere dem til at lave ordentlig politik for alle i dette land så de kan beholde deres ministerpost og dermed gode løn. hverken dem eller eks. bankdirektører eller andre skal forgyldes, de må leve med den erhvervsrisiko at blive fyret som alle andre.
 
14.10-2012 | 16:36 af Leif G.
ja, hvor længe vil den danske befolkning finde sig i at blive trådt sådan på. Håber snart den har fået nok, så der kan startes en stor protest mod disse grådige politikker.
 
14.10-2012 | 13:44 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
14.10-2012 | 13:59 af Karin Bennedsen
Kommentar er blevet slettet.
 
14.10-2012 | 14:19 af Karin Bennedsen
Kommentar er blevet slettet.
 
14.10-2012 | 16:36 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
14.10-2012 | 16:47 af Susan Christensen
Hvad der er endnu mere bekymrende er da at der skæres i rettigheder til fleksjobbere og førtidspensionister, og ministrene har skam også ret til "førtidspension" ikke den lille ubetydelige sats, der er os andre til dels, men deres fulde ministerpension, fra den dag kravet et rejst overfor den fungerende finansminister har modtaget anmodning og helbredserklæring der bekræfter forholdet. :-/ ???
Hvorfor er det at Danmark, på nær 179 (og alle de tidligere MF'ere og ministre), skal spare en vis legemsdel ud af bukserne?
 
15.10-2012 | 17:20 af Hanne Kappel
Ja jeg må give jer ret også SF der synders at det skal afskaffes vil være et positiv skrit fra folketinget at deres aflønning var lidt tætter på det normaler arbejdsmarket pension og børnepenge/-pension. Jo før jo bedere.
 
 
15.10-2012 | 17:48 af Hanne Kappel
Undskyld jeg mente Enhedslisten
 
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites