I oktober overtog 37-årige Mette Frederiksen (S) en af de tungeste ministerposter i landet, så hun har nok at se til i Justitsministeriet.
Mette prioriterer stadig sin havregrød om morgenen, og hun understreger, det faktisk er meget vigtigt for hende med en sund kost for at kunne passe et krævende job.
’Jeg ser ikke mig selv som kostfanatiker. Jeg tænker da på, hvad jeg putter i munden, men jeg har ingen stålsatte principper. Når det så er sagt, er det klart, at sund mad er nødvendig, når man lever det liv, jeg gør. I mit job har jeg ofte arbejdsdage, der starter klokken otte og først slutter sent om aftenen. I den periode skal jeg forholde mig til et væld af sager. Jeg kan bedre koncentrere mig og foretage de nøgterne vurderinger, der er nødvendige i mit job, hvis jeg spiser sundt,’ siger Mette Frederiksen.
Læs på Femina.dk, hvad der gjorde, at Helle Thorning-Schmidt ville være politiker.
Vigtigt med solidt morgenmåltid
Men det er svært at spise sundt, når man farer fra et møde og videre til et andet. Så skal man planlægge for at få tingene til at gå op.
’Jeg prøver at planlægge min dag så godt som muligt – også når det kommer til kost. F.eks. er det vigtigt for mig med en solid morgenmad. Jeg har altid været stor fan af havregrød, og for nylig er jeg også kommet med på ’skyr-vognen’. Hvis jeg på forhånd ved, at jeg får en travl dag med meget transport, forsøger jeg som oftest enten at pakke lidt nødder og gulerødder eller at svinge forbi en tankstation og købe lidt til vejen,’ forklarer Mette Frederiksen.
Se træningsmetoden, der giver en fast numse, på Femina.dk.
Hun falder da også sommetider i og køber de usunde snacks – og fortryder det. Det gør måske, hun ikke kan placere sig selv helt i toppen på en skala fra et til ti, når det kommer til sundhed.
’Jeg ville gerne ligge i toppen af skalaen, men jeg havner mellem syv og otte. Paradoksalt nok er jeg sundere, når jeg har ferie, end i hverdagen, for i ferier har jeg bedre tid til at planlægge og overveje mine måltider, siger hun.
Redaktionen, MOVE, Aller Media