Mary giver bryllupsgave væk
Torsdag overrækker kronprinsessen to studerende legater, som var en del af Københavns Universitets bryllupsgave til hende og kronprinsen.
Kronprinsesse Mary kender alt til livet som universitetsstuderende.
Kronprinsesse Mary kender alt til livet som universitetsstuderende. Foto: JENS DRESLING/POLFOTO


Livet som studerende på pasta-med-ketchup-diæt bliver en del sjovere for to studerende, når kronprinsesse Mary torsdag overrækker to legater á 10.000 kroner fra sin "The Crown Princess Mary Scholarship."

Legatet uddeles hvert år til to udvekslingsstuderende fra Københavns Universitets australske partneruniversiteter og er tænkt som en økonomisk håndsrækning til de australske legatmodtagere i forbindelse med deres studieophold i Danmark.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Legatet er en del af Københavns Universitets bryllupsgave til kronprinsparret, og i år er det således 10. gang, at legatet uddeles efter parrets bryllup 14. maj 2004.

Den 43-årige kronprinsesse kender alt til universitetslivet. Den australskfødte kommende dronning af Danmark har nemlig en bachelor i handel- og jura fra University of Tasmania.

Også kronprins Frederik har været universitetsstuderende. Den 46-årige kommende konge har en kandidat i statskundskab fra Aarhus Universitet og læste ved det prestigefyldte Harvard University i forbindelse med studierne. Desuden er kronprinsessen æresdoktor ved et universitet i Mongoliet.

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.