Arbejderfamilien, den enlige millionær og kassedamen uden partner og børn får mere til sig, hvis Liberal Alliances nye reformudspil bliver ført ud i livet. Omvendt må den enlige kontanthjælpsmodtager uden børn klare sig for mindre end nu.
Det skriver Berlingske på baggrund af beregninger, som den liberale tænketank CEPOS har foretaget.
- Beregningerne viser, at personer i arbejde får ganske store skattelettelser gennem Liberal Alliances forslag. En LO-familie får for eksempel et ekstra rådighedsbeløb på omkring 39.000 kroner om året, siger cheføkonom i CEPOS, Mads Lundby Hansen, til Berlingske.
Ikke retfærdigt
CEPOS har regnet på, hvad forskellige danskere månedligt vil få ud af Liberal Alliancens udspil:
- LO-familie: 3.249 kroner ekstra
- Enlig kassedame uden børn: 1.629 kroner ekstra
- Enlig millionær: 8.696 kroner ekstra
- Enlig kontanthjælpsmodtager på 30 år uden børn: 2.391 kroner mindre
Liberal Alliance afviser at beregningerne er valgflæsk. Partiet mener omvendt, at deres reformer gør det attraktivt at arbejde.
- Vi synes bare ikke, det er retfærdigt, at man beskatter folk med lave indkomster, før de har tjent penge nok til at forsørge sig selv. Derfor mener vi, at 7.000 kroner må være et minimumsbeløb, man må beholde til sig selv, hvis man går på arbejde hver dag, siger Ole Birk Olesen (LA) om det bundfradrag, der er en del af reformen.
Misvisende
Politisk ordfører for Socialdemokraterne, Ole Hækkerup, siger til Berlingske, at beregningerne er misvisende, fordi Liberal Alliances reform skærer ned på velfærden, og det tab, der kommer, overstiger gevinsten for næsten halvdelen af befolkningen.
I sidste uge kom det frem, at finansminister Bjarne Corydons (S) embedsfolk har endevendt alle LA's økonomiske visioner for at få belyst de faktiske konsekvenser, hvis partiets politik blev omsat til virkelighed.
Skulle det ske, ville der i løbet af bare 10 år være 124.000 flere i arbejde, borgere og virksomheder ville få en samlet skattelettelse på 113 milliarder kroner, og væksten ville stige med 108 milliarder kroner frem mod 2024.
92.000 færre offentligt ansatte
Men samtidig ville bemandingen i den offentlige sektor falde med 92.000, der ville være langt færre penge til folk på overførselsindkomster, og mens de 10 procent rigeste i Danmark ville få 61.000 kroner flere at gøre godt med om året, så ville de 10 procent i den anden ende af indkomstskalaen skulle nøjes med 7000 kroner ekstra om året.
Liberal Alliance vil som en del af reformerne spare 3,4 milliarder på sundhedsvæsenet ved at indføre brugerbetaling, ligesom de vil reducere det samlede offentlige forbrug med ti procent over de næste syv år.