Kritik af studerende: I læser for lidt
Danske studerende skal læse langt mere intensivt, anbefaler kvalitetsudvalget for videregående uddannelser.
Der er store forskelle mellem uddannelserne, men i gennemsnit skal de danske studerende læse omkring 20 procent mere for at nå målet. Arkivfoto.
Der er store forskelle mellem uddannelserne, men i gennemsnit skal de danske studerende læse omkring 20 procent mere for at nå målet. Arkivfoto. Foto: Colourbox/free


Studerende på de videregående uddannelser bruger ikke nok tid på at have næserne i bøgerne, lyder det mandag fra kvalitetsudvalget for videregående uddannelser.

I udvalgets rapport til uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) lyder det, at de studerende generelt bruger 1350 timer om året på deres studie, hvis man regner med, at de har to eksamensperioder.

Det er 275 timer færre om året end en fuldtidsansat i den private sektor.

Og det er langt fra nok, lyder det i udvalgets anden rapport.

Der er store forskelle mellem uddannelserne, men i gennemsnit skal de danske studerende læse omkring 20 procent mere for at nå målet.

Desuden skal universiteter og andre uddannelsesinstitutioner dokumentere, at deres elever bruger 1650 timer årligt, som det kræves for at læse på fuldtid og for at opnå de 60 ECTS-point, som udgør en fuldtidsuddannelse.

Mange studerende møder uforberedt til undervisning, men de bør i stedet bruge lige så meget tid på at læse som på et fuldtidsjob, anbefaler udvalget.

- De studerende udfordres ikke til at bruge deres fulde tid på uddannelse, så der er plads til, at de kan lære mere. Institutionerne bør fremover satse meget mere på motiverende og engagerende undervisning, siger udvalgets formand, Jørgen Søndergaard.

Desuden vil kvalitetsudvalget ændre optagelseskravene, så flere studerende optages første gang. Ansøgerne skal vurderes bredere end på deres karakterer som eksempelvis gennem motiverede ansøgninger, interview eller optagelsesprøver.

Ifølge anbefalingerne er det desuden ledelsen på uddannelsesinstitutionerne, der skal tage ansvar for, hvordan pengene fordeles mellem undervisning, forskning og udvikling.

Et nationalt fagligt råd skal administrere bevillinger, som der konkurreres om, og rådet skal rådgive uddannelsesministeren, lyder det videre.

Hvert universitet skal have et mindstemål af midler til forskning, men institutionerne må ikke anspores til at optage flere studerende for at få flere penge.

Institutionerne skal udvikle deres uddannelser mere frit, så politikerne kun fastsætter de overordnede rammer, foreslår kvalitetsudvalget.

Over seks ud af 10 unge ventes at tage en videregående uddannelse, hvilket er næsten dobbelt så mange som i 1990.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.