Folkeskolen har langtfra den betydning i den kommunale valgkamp, som den har haft tidligere. Hvor skolen for to valgkampe siden, i 2009, hånd i hånd med ældreplejen befandt sig helt i toppen af vælgernes prioriteringsliste, er den nu dumpet ned som kun det 5. vigtigste valgtema.
Det fremgår af en undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Avisen.dk og Ugebrevet A4 blandt 2.680 repræsentativt udvalgte danskere i aldersgruppen 18-70 år.
51 procent af vælgerne siger i dag, at deres holdning til den kommunale folkeskole har meget stor eller stor betydning for, hvor de sætter deres kryds ved kommunalvalget 21. november.
I 2009 var tallet i en tilsvarende undersøgelse 60 procent.
Roen har lagt sig over skolen
Mette With Hagensen, formand for forældreorganisationen Skole og Forældre, kalder undersøgelsens resultat noget ’skidt’, fordi holdningen i den brede vælgerskare i den sidste ende kan få indflydelse på, hvor meget de valgte politikere vil prioritere området.
Men hun kan sagtens se, hvorfor skoledebatten har tabt luft, og der er sket et dyk i vælgernes prioritering af området.
- I 2009 stod vi med massive skolelukninger. De er trods alt blevet mindre, efterhånden som man har tilpasset strukturen til de nye kommunestørrelser. Langt de fleste har også vænnet sig til skolereformen, og at skoledagen er blevet lidt længere. De oplever, der er mere fokus på indholdet i skolen og kan se, at langt de fleste børn trives med at gå i skole. Der er ikke de historier i medierne om, at alt sejler i folkeskolen, forklarer hun.
Bornholmerturen er historie
Men Skole og Forældres egne undersøgelser, hvor man spørger forældre, afslører, at der stadig er al mulig grund til at politikerne sætter skolen allerøverst på den kommunalpolitiske dagsorden, påpeger Mette With Hagensen.
Det går læserne mest op i: Læs artiklen om vælgernes vigtigste emner i valgkampen.
Undersøgelserne viser, at forældrene oplever problemer med alt for store klasser, uro og besparelser på skoleområdet generelt. Det går ud over sådan noget som museumsbesøg og lejrskoler, som er barberet ned til et minimum, men også to-lærerordningen og støtten til udsatte børn i forhold til inklusion.
- Der er ingen penge til at lave noget ekstra. Som forældre kan vi huske, at der var lejrskoler to eller tre gange i et skoleforløb, og at der var en bornholmertur, som var standard for alle os, der gik i skole for nogle år siden. Nu er det tre dage i sjette klasse, og det er dét. Og jeg siger ikke, at man ikke kan gå i skole uden at være en tur på Bornholm, men det gør altså noget ved en flok børn at være af sted lang tid sammen, siger Mette With Hagensen.
Med penge kunne vi råbe højere
Hun gør opmærksom på, at samtlige kommuner bortset fra København har sparet på skoleområdet siden 2009, selvom skolen har fået flere opgaver. Samtidig minder hun om, at hvis der kommer børn ud af folkeskolen, som fagligt og socialt ikke kan klare sig, bliver de nogle dyre voksne.
Det er imidlertid svært at få vælgernes opmærksomhed om skolebørns vilkår i konkurrence med de iøjnefaldende problemer i ældreplejen, erkender formanden for Skole og Forældre.
- Hvis jeg siger, at børnene ikke kan komme på lejrskole, og det bliver holdt op mod, at ældre kun får bad en gang om ugen, som jo ikke er i orden, kan jeg godt se, at det er en ulige konkurrence. Men på den anden side set bliver vi nødt til at råbe op på børnenes vegne, for de kan ikke selv. Og havde vi 800.000 medlemmer, som hver betalte 100 kroner om året, kunne vi også råbe væsentligt højere, siger Mette With Hagensen.
Hun understreger, at hun ikke ønsker bedre skolepolitik på bekostning af ældreplejen, men at den samlede kage bliver større.
Mere spændende undervisning, tak!
Børnene organiseret i Danske Skoleelever håber også, at vælgerne vil gå efter kandidater, der er i stand til at foretage den nødvendige prioritering af folkeskolen - uden at det sker på bekostning af en værdig alderdom.
Men folkeskolen skal prioriteres højere. For det er ifølge formanden for organisationen, Jakob Bonde Nielsen, vores absolut vigtigste, samfundsbærende institution. Det er her, 700.000 fremtidige beslutningstagere, advokater, murere, malere og så videre har deres gang, påpeger han.
- Som udgangspunkt har vi en utrolig god folkeskole, hvor vi har det godt og lærer meget. Men det er også en folkeskole med store udfordringer. For rigtig mange elever er det ikke særlig spændende og motiverende at gå i skole, fordi der mangler den variation i undervisningen, som skulle være kommet med folkeskolereformen, siger han.
Penge skal der til
Jakob Bonde Nielsen mener ikke, at flere penge og ressourcer er løsningen på alt. Men de er nødvendige, hvis folkeskolen skal forbedres, vurderer han.
- Vi ved, at både lærere og skoleledere kan mærke den ressourcemangel, der er derude, og det går i sidste ende ud over os elever, siger Jakob Bonde Nielsen.