Karsten Ree og Janni afslører: Sådan har vi det med hinandens børn
I parrets nye ugeblads-brevkasse svarer de på private spørgsmål.
Parret blev gift sidste år og er nu ved at komme sig efter Karsten Rees kræftsygdom, som heldigvis er på retur. 
Parret blev gift sidste år og er nu ved at komme sig efter Karsten Rees kræftsygdom, som heldigvis er på retur.  Foto: SCANPIX arkiv


Rigmanden Karsten Ree og hans hustru Janni har for nylig indledt et samarbejde med ugebladet Her og Nu. I en ny brevkasse svarer kendisparret på spørgsmål fra læserne.

Og man må sige, at læserne går tæt på parret, der blev kendt af hele Danmark for Kanal 5's realityserie 'Janni og Karsten - kærlighed mod alle odds.'

Læseren Lone Kjærulff vil således gerne vide, hvordan de to kendissers forhold er til hinandens respektive børn.

"Kan din datter stadig ikke lide Karsten?" lyder spørgsmålet til Janni.

Som svarer:

"I starten havde Nathalie nok forbehold - akkurat ligesom Karstens børn havde overfor mig. Men jo, min datter kan godt lide ham. Hun har fundet ud af, at han er en rigtig sød, sjov mand."

Læs mere fra brevkassen her

I går kom det for øvrigt frem, at Karsten Ree giver stafetten videre til sine voksne børn, hvad angår hans forretningsaktiviteter.

Karsten Rees fire børn, Christian, Rikke, Oliver og William, har fået ejerskab i det nyoprettede selskab Karsten Ree Holding B med en formue på svimlende 1,2 milliarder kroner.

Karsten Ree har tjent store dele af sin enorme formue på Den Blå Avis, som senere blev solgt. Men selv efter generationsskiftet vil han have noget at skulle have sagt.

Millionæren har stadig stemmemajoriteten, ligesom han fortsat ejer koncernens to andre hovedselskaber, som blandt andet dækker over safariparken Ree Park på Djursland og en farm i Kenya.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.