Repræsentanter for lønmodtagere og arbejdsgivere i det offentlige skal de kommende dage udveksle deres ønskelister til nye forhandlinger om løn og arbejdsvilkår.
Det bliver startskuddet til nogle svære måneder ved forhandlingsbordene. Det vurderer Henning Jørgensen, Aalborg Universitet.
- Der er ganske stor risiko for, at det kan ende med en konflikt, som linjerne er trukket op lige nu.
- Der skal virkelig flyttes nogle hegnspæle på begge sider, hvis det ikke skal ende med et regeringsindgreb, siger han.
Tirsdag indledes forhandlinger for alvor, når parterne på det kommunale og regionale område udveksler krav. Fredag følger udveksling af krav på statens område.
Løn, frokostpause og arbejdstid
Også forskningsleder Mikkel Mailand, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet, vurderer, at der venter vanskelige forhandlinger.
- Men man skal også huske, at den fase vi er i nu op til selve forhandlingerne, er der, hvor man markerer hårdt og positionerer sig.
- Så selv om det kan se meget svært ud nu, er det ikke det samme som, at det er umuligt at nå frem til et forlig, siger han.
Især tre temaer tegner til at gøre det svært for forhandlerne at nå hinanden.
Det handler om, hvor meget lønnen skal stige, statsansattes ret til at holde betalt frokostpause og lærernes arbejdstid.
Dårligt samarbejde
På det kommunale område har lærerne stillet krav om en ny arbejdstidsaftale, fordi deres arbejdstid fortsat er reguleret af lov efter et regeringsindgreb i 2013. De andre organisationer bakker op om kravet.
De vil ikke for alvor forhandle med arbejdsgiverne, før der er udsigt til en ny arbejdstidsaftale for lærerne.
- Det sker, fordi organisationerne vil understrege, at den danske model bygger på aftaler og ikke politikere, der bestemmer, siger Henning Jørgensen.
På det statslige område er der en strid om, hvorvidt betalt frokostpause er en del af overenskomsten eller et gode, som arbejdsgiverne lokalt kan opsige. Det kommer efter længere periode med dårligt samarbejdsklima.
Selv om det alt i alt ser svært ud, kan det meget vel være, at det ender med smalle forlig.
- Man kan frygte, at der ikke bliver tid til at forhandle så meget andet end de her store knaster, fordi de er så vanskelige. Der kan være en lang række emner, som man ikke når at gå ind i, siger Mikkel Mailand.
Det kunne for eksempel være spørgsmålet om retten til barnets første sygedag, som blandt andet fagforbundet FOA har krævet.
/ritzau/