Joachim B. i kækt svar til kritiker: Bruger mine mio. på stoffer og damer
Joachim B. Olsen har valgt at offentliggøre en korrespondance med en kritiker, hvor politikeren svarer kækt igen på kritikken.
"Jeg får mange beskeder. Mange meget negative beskeder. Jeg besvarer mange af dem ordentligt. Men nogle gange orker jeg ikke at skulle besvare alle henvendelser seriøst," siger Joachim B. Olsen
"Jeg får mange beskeder. Mange meget negative beskeder. Jeg besvarer mange af dem ordentligt. Men nogle gange orker jeg ikke at skulle besvare alle henvendelser seriøst," siger Joachim B. Olsen Foto: Scanpix


Joachim B. Olsen får mange beskeder fra danskere, der er utilfredse med hans person og politiske virke.

En provokerende besked i hans Facebook-indbakke fik dog Liberal Alliances beskæftigelsesordfører til at sende et anderledes svar tilbage. Det skriver han selv på sin Facebook-profil, hvor han har offentliggjort korrespondancen.

I beskeden spørger personen ind til, om Joachim B. Olsen er millionær og om han nogensinde har haft et arbejde og "bidraget til samfundet udover og være en kendis og har tjent en masse mio".

Til det lyder svaret fra Joachim B. Olsen:

- Jeg bruger mine mange, mange millioner på store biler, euforiserende stoffer og damer. Det giver en masse beskæftigelse i de brancher.

Som regel svarer politikeren ordentligt på de fleste henvendelser, men i dette tilfælde har han altså valgt den mere humoristiske tilgang.

- Jeg får mange beskeder. Mange meget negative beskeder. Jeg besvarer mange af dem ordentligt. Men nogle gange orker jeg ikke at skulle besvare alle henvendelser seriøst, siger Joachim B. Olsen til BT.

Han fortæller, at omkring to tredjedele af de beskeder, han får, er direkte ondskabsfulde, mens resten er positive. Personen har endnu ikke reageret på det kække svar fra Joachim B. Olsen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.