Rollefordelingen er fastlagt hjemme hos Kasper på 27 år og hans kæreste, når de om cirka en måned bliver forældre for første gang:
Mor tager den fulde barsel, mens far nøjes med de obligatoriske 14 dage efter fødslen.
For Kasper, der arbejder som låsesmed, giver det ingen mening, at han skal tage en del af den fælles barsel på 32 uger. Han tjener nemlig flere penge end kæresten. Og desuden ville en længere barsel til ham gå ud over arbejdskollegaerne i låsefirmaet, da de ville blive nødt til at løbe hurtigere i hans fravær, fortæller han Avisen.dk.
- Vi er et lille firma, og jeg betragter kollegerne som min anden familie. Jeg ville have det dårligt med at sige: Nu går jeg fra i tre måneder, så må I klare jer selv.
Håndværkeren tager halv så meget barsel som akademikeren
Og låsesmeden Kasper er ikke atypisk. En undersøgelse fra LO viser, at de mandlige medlemmer i håndværks- og industrifagene generelt tager en meget lille del af den fælles barselsorlov. I gennemsnit tager LO-fædrene 24 dages barsel, mens akademiker-fædrene tager dobbelt så meget, nemlig 46 dage.
Men stod det til snedkeren, mekanikeren eller metalarbejderen, der er blandt medlemmerne i LO, kunne de godt tænke sig en længere barsel på tre måneder eller mere, viser en anden undersøgelse fra LO.
Her svarer 43 procent af LO-fædrene ja tak til længere barsel mod 36 procent af fædrene i befolkningen generelt.
Ifølge samfundsforsker Anette Borchhorst fra Aalborg Universitet har mænd ekstremt forskellige vilkår, når det gælder barsel alt efter, hvilken branche de befinder sig i. Og hun mener, at kun lovgivning kan rette op på skævheden.
- Der er ingen tvivl om, at rettigheder til barsel hjælper fædre. Så står fædrene bedre især i forhold til de små og mellemstore private arbejdsgivere, der ellers siger til manden, at konen da bare kan tage barslen, siger Anette Borchhorst til Avisen.dk.
Vigtigt at vise goodwill
Hjemme hos Kasper er de enige om barsels-fordelingen. Men han erkender, at det ville være en drøm at kunne gå hjemme i længere tid og tage mere del i barnets første år.
- Men jeg ville nok gå og blive rastløs og stresset indeni over, at jeg ikke var på arbejde med de andre, fortæller låsesmeden.
Ud over en stærk loyalitet til arbejdskollegaerne, som han betragter som sine kammerater, er det også en respekt til chefen, der spiller ind i hans beslutning.
Selvom Kasper er udmærket klar over, at han har loven på sin side, hvis han ekspempelvis bad om barsel i tre måneder, så forklarer han, at virkeligheden i låsefirmaet er en lidt anden.
- Jeg vil nok ikke blive nok ikke blive fyret, men det ville ikke falde i god jord hos chefen. Han har jo et lille firma, der skal køre rundt og det er vigtigt for mig at vise lidt goodwill, siger Kasper.
Økonomien spiller ind
Kasper er hovedforsørgeren derhjemme, og da han kun er berettiget til fuld løn under barsel i de første fjorten dage efter barnets fødsel, har økonomien også meget at sige.
- Jeg ville gå fra 200 kroner i timen til cirka 140 kroner i timen. Det er ret meget at gå ned i løn, når man starter familie, fortæller han.
Han vil foruden de 14 dages barsel tage 14 dages afspadsering til sommer som en slags ekstra barsel, tilføjer han.
Kasper vil af hensyn til omgivelserne ikke have sit efternavn med i artiklen, men det er redaktionen bekendt.
Hvis din arbejdsgiver ikke betaler dig løn under barsel, kan du i stedet få barselsdagpenge.
Forældre kan tilsammen holde 52 uger med barselsdagpenge.
Moderen kan holde fire ugers orlov op til fødslen og skal holde to ugers barselsorlov efter fødslen. Derefter yderligere 12 uger.
Faderen kan holde to ugers fædrebarsel lige efter fødslen.
Begge forældre kan holde 32 ugers barselsorlov ( tilsammen 64 uger) efter moderens 14 ugers barselsorlov.
Men kan dog kun få barselsdagpenge i de 32 uger.
Forældrene har derfor mulighed for at dele 32 ugers orlov med barselsdagpenge.
Der gælder særlige regler for selvstændige, ledige, studerende nyuddannede eller forældre, der adopterer.
Læs mere her.
Kilde: Borger.dk