En lang række fagforbund tager nu et usædvanligt skridt forud for de kommende overenskomstforhandlinger for knap 750.000 offentligt ansatte.
I et fælles brev kræver fagforbundene, at arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og i staten accepterer at forhandle lærernes arbejdstidsregler. I dag er lærernes arbejdstid fastlagt i den lov, som blev resultatet af lærerlockouten og det efterfølgende politiske indgreb i 2013.
Budskabet i brevet er klart: Det er 'magtpåliggende,' at der sker 'reelle, frie og fair forhandlinger' om lærernes omstridte arbejdstidsregler. Ellers bliver samtlige faglige organisationer væk fra forhandlingsbordet. Det betyder, at arbejdsgivernes krav dermed heller ikke kommer til forhandling.
Som formanden for FOA, Dennis Kristensen, siger:
- Vi trykker på stand by-knappen og møder ikke frem, hvis ikke lærerne kommer til at forhandle arbejdstid. Vi kan simpelthen ikke leve med at have en medlemsorganisation, der ikke kan forhandle den allerinderste kerne i de kollektive overenskomst, arbejdstidens placering, lyder det fra FOA-formanden.
Ved overenskomstforhandlingerne i 2015 forsøgte lærerne at få nye forhandlinger med arbejdsgiverne om arbejdstid. Det lykkedes ikke. Denne gang er strategien at presset fra samtlige offentligt ansatte - fra sosu-medarbejdere til akademikere - vil få arbejdsgiverne på andre tanker.
I Danmarks Lærerforening glæder formanden, Anders Bondo Christensen, sig over det fælles håndslag blandt de faglige organisationer.
- Nu fortæller vi arbejdsgiverne, at forhandlinger af arbejdstiden ikke bare et vigtigt for lærerne, men for os allesammen. Vi skal tilbage på forhandlingssporet, som blev forladt i 2013, siger Anders Bondo Christensen.
Organisationernes fælles aktion kommer umiddelbart efter, at det i en ny bog, 'Søren og Mette i benlås,' er beskrevet, hvordan den tidligere regering og kommunerne angiveligt på forhånd havde aftalt det politiske indgreb i lærerkonflikten i 2013.
Dengang var den øvrige fagbevægelses opbakning til lærerne ikke særlig udtalt, hvor kun FOA meldte sin støtte, men det har ændret sig nu.
Anders Bondo Christensen erkender, at det ikke lykkedes at forklare de øvrige organisationer, hvilket pres lærerne var under. At dét lærerne oplevede var, at den danske model - at lønmodtagere og arbejdsgivere selv forhandler forholdene på arbejdsmarkedet - blev sat ud spillet. I dag fornemmer lærerformanden en helt anden opbakning - også fra arbejdsgivere i kommunerne.
FOA-formand Dennis Kristensen erkender, at 'det politiske håndslag' i fagbevægelsen ikke virkede i 2013:
- Hvem som helst vil kunne havne i samme situation som lærerne. Men der er ingen grund til at sige, at solidariteten stod klar i 2013. Så der ligger også en tilkendegivelse af, at arbejdsgiverne fik lov til at gå for langt af os andre, siger Dennis Kristensen.
Både lærernes formand og FOA-formanden gør en dyd ud af ikke at rasle med konfliktvåbnet på et tidspunkt, hvor forhandlingsparterne end ikke har udvekslet krav endnu.
- Det er en sitdown-aktion, vi laver, og det kan betyde, at der kan gå meget lang tid, før overenskomstforhandlingerne kan komme i gang. Vi er parate til at vente, siger Dennis Kristensen.
Hos arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening er meldingen, at brevet fra de faglige organisationer er modtaget, og at det nu vil blive studeret. Topforhandler, Høje Taastrups borgmester Michael Ziegler (K) afviser at kommentere brevet. Ziegler har imidlertid tidligere pointeret, at kommunerne ikke ønsker 'yderligere centrale bindinger' på lærernes arbejdstid.
I regeringen signalerer innovationsminister Sophie Løhde (V) større åbenhed:
- Jeg er helt enig i, at der skal være frie og reelle forhandlinger om de krav, der bliver bragt til forhandlingsbordet ved de kommende overenskomstforhandlinger. Og det gælder på alle områder, siger hun ifølge Ritzau i en skriftlig kommentar.
Ministeren tilføjer:
- Det vil dog ikke være en overraskelse, hvis vores respektive krav vil trække i forskellig retning, men vi er naturligvis klar til at forhandle om alle de krav, der bliver lagt frem.
Bag den usædvanlige henvendelse til arbejdsgiverne står Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), der repræsenterer de 180.000 statsansatte, og Forhandlingsfællesskaber, der repræsenterer de knap 565.000 ansatte i kommuner og regioner.