Her er Thornings skattesag dag for dag
Få overblikket over Helle Thornings-Schmidts skattesag og Skattekommissionens arbejde her.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt besøgte mandag Egecenteret i Sorø. Her udtalte hun sig til pressen i forbindelse med Skattesagskommissionens afgørelse. Statsministeren beklager, at kommissionen ikke har fundet ud af, hvem der har lækket oplysninger fra Skat.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt besøgte mandag Egecenteret i Sorø. Her udtalte hun sig til pressen i forbindelse med Skattesagskommissionens afgørelse. Statsministeren beklager, at kommissionen ikke har fundet ud af, hvem der har lækket oplysninger fra Skat. Foto: JENS DRESLING/POLFOTO


2010:

* 23. juni: BT skriver, at Helle Thorning-Schmidts mand, Stephen Kinnock, ikke betaler skat i Danmark. Helle Thorning-Schmidt afviser flere skatteeksperters kritik med, at han "bor og arbejder" i Schweiz og er i Danmark færre end 180 dage årligt. Skat indleder en undersøgelse.

* 16. september: Skat København beslutter, at Stephen Kinnock ikke er skattepligtig i Danmark. Helle Thorning-Schmidt offentliggør afgørelsen, men ikke den tilhørende sagsfremstilling, fordi den indeholder personlige oplysninger.

2011:

* September: En uge før folketingsvalget bringer BT en historie om skatteafgørelsen på baggrund af de fortrolige dokumenter. Skatteministeriet anmelder lækagen til politiet.

* 10.-11. november: Politiken beskriver, hvordan departementschefen i Skatteministeriet, Peter Loft, deltog i møderne om skattesagen.

* 2. december: Redegørelser fra Peter Loft og Skat Københavns direktør, Erling Andersen, rejser mistanke om, at den daværende skatteminister, Troels Lund Poulsen (V), hans daværende særlige rådgiver Peter Arnfeldt og/eller Venstre blandede sig i afgørelsen. Derfor nedsætter daværende skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) en undersøgelseskommission.

2012:

* 25. august: Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock dementerer i Politiken et rygte om, at Stephen Kinnock skulle være bi- eller homoseksuel.

Rygterne dukkede op i 2010 i forbindelse med skattesagen. Parrets egen revisor, Frode Holm, var ophavsmand til rygtet.

* 28. august: Skattesagskommissionen begynder afhøringerne.

* 23. oktober: Troels Lund Poulsen siger til Skattesagskommissionen, at han først fik viden om sagens endelige afgørelse på samme tidspunkt som Helle Thorning-Schmidt.

Men Peter Loft fortæller siden, at han løbende har holdt ministeren orienteret om sagen.

2013:

* 18. december: Skattesagskommissionen foretager de sidste afhøringer. I vidneskranken sidder tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen (V) og hans daværende departementschef Peter Loft.

Kommissionens afhøringer har strakt sig over 16 måneder, og i alt blev 45 vidner er hørt.

2014:

* 3. november: Skattesagskommissionen afleverer sin beretning til justitsminister Mette Frederiksen (S).

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.