Her er 4 populære slankekure, der ikke virker
Vil du tabe dig, skal du nok ikke prøve disse fire slankekure, siger forskere.
Colourbox.dk


Der findes mange slankekure på markedet, som lover, at man kan tabe sig fem kilo på ingen tid. Men en del af dem lover lidt for meget. Og det er nu videnskabeligt bevist.

Forskere har nemlig undersøgt resultaterne af fire populære slankekure – Atkins, South Beach, Vægtvogterne og Zone-diæten – for at se på, hvor effektive de er i forhold til vægttab samt på risikoen for at få hjertekarsygdomme på den lange bane, skriver Womenshealthmag.com.

Resultaterne er blevet offentliggjort i tidsskriftet Circulation: Cardiovascular Quality and Outcomes, og de viser klart, at slankekurene er ganske ineffektive. Og de slankemål, de i første omgang reklamerede med, er slet ikke dokumenteret godt nok.

Få et overblik – hvilken slankekur passer til dig? Se listen på Femina.dk

Intet stabilt vægttab

Forskerne søgte systematisk efter kliniske forsøg med de fire slankekure, som de udvalgte pga. deres popularitet. De ville finde frem til, om der var bevis for et stabilt vægttab efter 12 måneder og andre faktorer som ændringer i kropsfedt, BMI, taljemål, blodtryk mv.

Forskerne kunne se, at slankekurene i gennemsnit gav et vægttab på 2,5-4,5 kilo, men efter 12 måneder havde de fleste taget alle kiloene på igen. Der var heller ikke den store ændring i kolesteroltal og blodtryk at måle.

Herudover stillede forskerne spørgsmålstegn ved de kliniske forsøg bag slankekurene. Fx brugte de typisk unge, overvægtige kvinder – og ikke mænd – og de havde typisk ikke testet, om personerne kunne holdevægten gennem længere.

Der er naturligvis individuelle forskelle, og for mange mennesker virker disse slankekure måske. Men der er god grund til at tænke sig om en ekstra gang, inden man smider penge og sved efter en ny populær slankekur, skriver Womenshealthmag.com.

Her er 5 lette slanketricks, der altid virker. Læs om dem på Femina.dk

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.