Glostrups råd til kontanthjælpsmodtagere: Flyt til Lolland
Vi har nærmest pligt til at give det råd, siger topembedsmand fra Glostrup til Lolland-Falsters Folketidende.
Flyt til Lolland, siger embedsmændene i Glostrup Kommune til sine kontanthjælpsmodtagere, der ikke har råd til husleje i kommunen på den Københavnske vestegn.
Flyt til Lolland, siger embedsmændene i Glostrup Kommune til sine kontanthjælpsmodtagere, der ikke har råd til husleje i kommunen på den Københavnske vestegn. Arkivfoto: Scanpix


Når borgere i Glostrup Kommune går til deres socialrådgiver, fordi de har svært ved at betale huslejen, kan de blive rådet til at flytte til Lolland.

Det fortæller Ole Toftegaard, der er direktør i Glostrup Kommune med ansvar for blandt andet Center for Social Service, til Lolland-Falsters Folketidende.

- Der er borgere, som med det huslejeniveau, vi har i Glostrup Kommune, vil have svært ved at betale, hvis de bliver ramt af kontanthjælpsloftet.

- Og så er det vores medarbejderes ret og pligt at vejlede dem, siger han og bekræfter, at socialrådgiverne råder borgere til at flytte til Lolland.

Det er ikke særlig fedt, men...

- Det gør vi, ja. Det har vi jo nærmest en forpligtelse til. Og det er ikke, fordi vi synes, det er særligt fedt at råde vores borgere til at flytte et andet sted hen. Men vi kan ikke gøre noget ved huslejeniveauet i hovedstadsområdet.

Lolland-Falsters Folketidende har været i kontakt med en kontanthjælpsmodtager fra Glostrup, der er blevet rådet til at flytte til Lolland. Hun ønsker ikke at stå frem med navn.

Ifølge avisen mister hun på grund af kontanthjælpsloftet 3900 kroner om måneden i boligstøtte. Hun har fire børn i skolealderen, er sygemeldt med en svær depression og bekymret for, om hun kan blive boende i sin lejlighed.

Borgmesteren protesterer

- Jeg synes ikke, det kan være rigtigt, at bare fordi du er arbejdsløs, kan du flytte til Lolland, siger hun til Folketidende.

Lolland Kommunes borgmester, Holger Schou Rasmussen (S), har længe protesteret over, at kommunen på den måde får påført store udgifter udefra - det seneste år er regningen løbet op i 25 millioner kroner.

- Det er en katastrofe. Og det er et nationalt problem, som jeg vil opfordre til, at man finder ud af, hvordan man løser, siger han til Folketidende.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.