Forskere kan nu se 3,8 millioner år tilbage i tiden
Banebrydende proteinanalysemetode sender os millioner af år tilbage, og er måske nøglen til vores fortid.
Proteinanalyserne er lavet på æggeskaller fra berømte arkæologiske udgravninger. En af udgravningerne stammer blandt andet fra Wonderwerk-hulen i Sydafrika, som ses på billedet her.
Proteinanalyserne er lavet på æggeskaller fra berømte arkæologiske udgravninger. En af udgravningerne stammer blandt andet fra Wonderwerk-hulen i Sydafrika, som ses på billedet her. Foto: Michael Chazan/Free


Hvor langt kan vi mennesker egentlig se tilbage i tiden? For bare tre år siden lød rekorden på 70.000 år. Det var indtil DNA-forskere i 2013 kortlagde arvemassen for en 700.000 år gammel hest.

Men et nyt studie gør det nu muligt, at komme endnu længere tilbage i tiden. Mere præcist 3,8 millioner år. Denne gang tilskrives æren bare ikke dna, men derimod DNA'ets fætter, proteiner. Det skriver Videnskab.dk.

En gruppe forskere har fundet nøglen til at låse op for 3,8 millioner år gamle proteinsekvenser, og nøglen - en ny proteinanalysemetode - vil ifølge hovedforfatteren Matthew Collins gøre det muligt at kigge op mod 40 millioner år tilbage i tiden.

- Det her er det mest spændende studie, jeg nogensinde har publiceret, siger Matthew Collins, som er professor i biomolekylær arkæologi til Videnskab.dk.

Han mener, at studiet kan bane vej for at se så langt tilbage i tiden, som da dinosaurerne levede. Studiet kan derfor også gøre os klogere på pattedyrenes evolution og menneskets udvikling.

De ekstremt gamle proteinsekvenser er fundet i æggeskaller fra strudseæg, som er hentet fra diverse arkæologiske udgravninger i Afrika.

- Vi har i mange år vidst, at proteiner kan give os flere ledetråde til fortiden, men når vi kiggede på nedbrydningen af proteiner i æggeskaller, gav det os uventede resultater sammenlignet med andet fossilt materiale, fortæller Matthew Collins.

Studiet, som har været 21 år undervejs, er for professoren at se en nøgle til nogle af fortidens døre, som tidligere har været ubehjælpeligt låst for os.

Det er professor Mike Richards enig i. Han forsker i menneskets evolution og ser store muligheder i metoden.

- Metoden har stort potentiale til at give oplysninger på prøver, som er meget ældre end dna. Proteinsekvenser er ikke nær så informative som DNA-sekvenser og kan kun give os begrænsede oplysninger, men de er imidlertid stadig meget vigtige, skriver han til Videnskab.dk.

Fortidens mennesker brugte blandt andet skallerne til at lave kunst og smykker eller til at fragte vand.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.