Forskere jagter årsagen til kræsenhed hos 30.000 børn
Elever i hele landet skal smage og snuse i et projekt, der skal gøre forskere klogere på børns spisevaner.
Elever fra Krogårdsskolen i Greve har været forsøgsklasser for projektet Masseeksperimentet, der fra mandag 21. september og tre uger frem rulles ud på 336 skoler landet over. Eleverne skal smage og dufte til forskellige prøver og sammenholdt med oplysninger om deres baggrund håber forskerne bag projektet at blive klogere på børns spisevaner og årsager til kræsenhed.
Elever fra Krogårdsskolen i Greve har været forsøgsklasser for projektet Masseeksperimentet, der fra mandag 21. september og tre uger frem rulles ud på 336 skoler landet over. Eleverne skal smage og dufte til forskellige prøver og sammenholdt med oplysninger om deres baggrund håber forskerne bag projektet at blive klogere på børns spisevaner og årsager til kræsenhed. Foto: Sanne Vils Axelsen/free


Er det genetisk bestemt, om børn kan lide broccoli?

Er det socialt nedarvet, når livretten er pølser, og hvordan påvirker børns kulturelle baggrund deres forhold til mad?

Det er spørgsmål som disse, som forskere fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet håber at blive klogere på, når 30.000 elever fra på mandag for en kort bemærkning får deres smagsløg og lugtesans på skoleskemaet.

Projektet hedder Masseeksperimentet og går i al sin enkelthed ud på at bede eleverne udfylde et skema om deres baggrund og forhold til mad for derefter at lade dem smage og lugte til forskellige prøver og notere deres indtryk.

Besvarelserne ender hos de spændte forskere fra Institut for Fødevarevidenskab - en af dem er sensoriker Michael Bom Frøst.

- Denne undersøgelse vil give os ny og værdifuld viden, der kan ændre på forståelsen af børns spisevaner, siger han.

- Kræsenhed eller manglende madmod kan have mange årsager. For eksempel er det genetisk bestemt, hvor følsom man er over for nogle bitre smagsstoffer. Det har betydning for, om man kan lide broccoli eller ej.

Ifølge forskeren kan børnenes køn, alder, kulturelle baggrund og madvaner i familien også have betydning for, hvilken mad, de kan lide, ligesom det meget vel kan vise sig, at der er geografiske forskelle.

- Det er ikke sikkert, at børn i Sdr. Omme og i Ishøj har samme smagspræferencer, siger Michael Bom Frøst.

Bag Masseeksperimentet står Dansk Naturvidenskabsfestival, der arbejder for at fremme interessen for science blandt børn og unge.

Det sker ved at eksperimentere med naturfaglige emner, der tager udgangspunkt i elevernes egen dagligdag, og det er der ifølge festivalens projektleder, Liva Rønn-Petersen, en mening med.

- Ved selv at udføre forsøg og eksperimentere får børn og unge et indblik i forskningsverdenen, og de får en forståelse for, at science ikke alene foregår hos forskere i lukkede rum, men også har betydning for deres egen hverdag, siger hun.

Eksperimentet udføres i skolerne i ugerne 39, 40 og 41. De bearbejdede resultater vil blive offentliggjort i starten af november.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.