Fakta: Kan du huske Unibank og Sparekassen SDS
To fusioner var med til at skabe Nordea i Danmark, som banken ser ud i dag. Læs mere om storbanken her.


Den nordiske storbank Nordea er onsdag kommet med regnskab for tredje kvartal. Læs om Nordeas historie her:

* Grundstenen til Nordea i Danmark blev lagt, da Privatbanken i 1990 fusionerede med Andelsbanken og Sparekassen SDS og blev til Unibank.

* Unibank gik siden sammen med tre andre nordiske banker - Nordbanken i Sverige, Merita Bank i Finland og Christiania Bank og Kreditkasse i Norge - og er siden 2001 blevet drevet under navnet Nordea.

* Nordea har trods sin korte livshistorie rødder tilbage til starten af 1820'erne. Nordeas "familietræ" omfatter således flere end 300 banker.

* Banken ledes indtil 1. november af danske Christian Clausen, der har været administrerende direktør siden 2007. Herefter overtager finske Casper von Koskull topjobbet.

* Nordeas hovedsæde er i den svenske hovedstad, Stockholm. Nordea er børsnoteret i Stockholm, Helsinki og København.

* Omkring 10 millioner er privatkunder hos Nordea, mens banken har omkring 600.000 erhvervskunder.

* Nordea gør sig også inden for blandt andet pension og forsikring.

* Ud over at være til stede i Danmark, Sverige, Norge og Finland, er Nordea også på nye markeder som Estland, Letland, Litauen, Polen og Rusland.

Kilde: Nordea.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.