EU-landene er vildt uenige om, hvordan de skal reformere EU's kuldsejlede asylsystem, der er brudt sammen under presset fra de over 1,2 millioner asylansøgere, som ankom sidste år.

Det viser landenes første diskussion om EU-Kommissionens forslag om enten at supplere eller erstatte det gamle system med nye tvungne omfordelinger af flygtninge i Europa.

- Alle er enige om, at vi har et problem, og at der er gået hul på Europa. Men der er meget stor uenighed om, hvordan vi skal løse det, siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) efter et indenrigsministermøde torsdag i Luxembourg.

Hun siger, at der efter diskussionen på mødet "stort set ikke er noget ledigt standpunkt tilbage".

Læs også:

Nødråb fra socialrådgivere: Vi drukner i flygtningesager

- Det er meget svært at pege på, hvilken vej vi kan gå, siger Inger Støjberg.

EU's migrationskommissær, Dimitris Avramopoulos, finder dog diskussionen både "frugtbar" og konstruktiv".

Han vil nu arbejde videre med sine forslag, og 4. maj vil han fremlægge sit endelige udspil til reformer af EU's asylpolitik og det såkaldte Dublin-system, der fastslår, at første ankomstland skal behandle en asylansøgning.

- Dublin vil blive revideret. Vi må tage bestik af den nye virkelighed, vi står over for. Dublin virker ikke i dag, siger Avramopoulos.

- Der er to muligheder, men vi har ikke besluttet os for nogen af dem endnu, siger han.

Læs også:

Kommuner: Lad os behandle flygtninge, som vi vil

Ifølge EU-Kommissionens forslag kan medlemslandene enten vælge at supplere det nuværende Dublin-system med en såkaldt "fairness-mekanisme" i form af en ny fordelingsordning, der kan udløses under kriser med store flygtningestrømme.

Eller også kan landene vælge en mere vidtgående mulighed, hvor de tager skridtet fuldt ud og begynder at fordele alle asylansøgere i EU efter en helt fast fordelingsnøgle.

Men Danmark kan ikke lide nogle af de to løsninger, og samlet set stritter EU-landenes reaktioner på udspillet i alle mulige retninger.

På grund af retsforbeholdet er Danmark i dag med i Dublin-samarbejdet gennem en parallelaftale.

Hvis EU vedtager ændringer af reglerne, skal Danmark sige ja til dem for at blive i samarbejdet eller vælge at stå helt uden for.

- Jeg har fremført det synspunkt, at det er meget vigtigt for os at blive i Dublin. Ellers kan vi blive en endestation for asylansøgere, og det har vi ingen interesse i, siger Inger Støjberg.

- Det andet, der er helt afgørende for os, er, at udlændingepolitikken skal bestemmes i Danmark og ikke i Bruxelles, siger hun.

Læs også:

Socialrådgivere under flygtningepres: "Der er en grænse for, hvad vi kan være med til"