Kommuner: Lad os behandle flygtninge, som vi vil
Der er ikke brug for en national handleplan for integrationen af flygtningebørnene ude i kommunerne, mener Kommunernes Landsforening.
Af Lærke Øland Frederiksen
MERE
Ifølge KL's næstformand, Jacob Bundsgaard, kan der være god grund til, at flygtninge i en kommune får otte lektioner dansk om ugen, mens de i andre kommuner får 18
Ifølge KL's næstformand, Jacob Bundsgaard, kan der være god grund til, at flygtninge i en kommune får otte lektioner dansk om ugen, mens de i andre kommuner får 18 Foto: Henning Bagger / Scanpix


Det er ikke noget problem, at flygtninge i nogle kommuner får dobbelt så meget danskundervisning som i andre, eller at der på nogle skoler kommer flere elever i modtagerklassen end på andre.

Sådan lyder det fra Kommunerns Landsforening (KL), der afviser tanken om en national handleplan for integrationen af de mange flygtningebørn ude i kommunerne.

-  Vi er ikke enige i, at vi skal ensrette den indsats, vi laver på integrationsområdet. Dertil er de mennesker, der kommer til Danmark, for forskellige, siger Jacob Bundsgaard, der er næstformand i KL.

Forslaget om ens standarder for integrationen på tværs af kommunegrænser kommer fra pædagogernes og lærernes fagforbund, der i Ugebrevet A4 tirsdag advarer om, at det er meget forskelligt, hvordan kommunerne griber opgaven an.

Vi skal lære af hinanden 

Jacob Bundsgaard medgiver, at nogle kommuner har mere succes med integrationen end andre.

- Og derfor er der også brug for, at vi deler de gode erfaringer. Der er jo ingen grund til at opfinde den dybe tallerken hver gang, siger han.

En vellykket integrationsindsats er da også øverst på dagsordenen, når kommunalpolitikerne inden for børne- og ungeområdet mødes til KL's Børnetopmøde senere på ugen.

- Vi skal lære af hinanden, men det er vanskeligt at forestille sig, at man kan finde en model, der passer til alle kommuner, siger han.

Forskel på kommuner

Det er ikke kun flygtningene, der er forskellige og har forskellige behov. Der er også stor forskel på, hvor meget erfaring kommunerne har med at modtage flygtninge, og det skal også med i regnestykket, mener Jacob Bundsgaard.

- En almindelig børnehave, der er vant til at tage imod børn udefra, kan jo godt modtage flygtningebørn uden at skulle have et kæmpestort modtageapperat, siger han.

Sådan foregår det i nogle kommuner, mens andre kommuner opretter deciderede modtageinstitutioner eller modtagegrupper i børnehaverne.

- Hvis man aldrig har prøvet det før, så er det ret vigtigt, at der følger nogle kompetencer med, siger han.

Derfor er der et stort behov for efteruddannelse af de medarbejdere, der har med flygtningebørnene at gøre.

- Det er vores medarbejdere, der i hverdagen løser den her opgave, og de skal være godt klædt på, siger Jacob Bundsgaard.

Det er kommunernes ansvar som arbejdsgiver, at medarbejderne har de rigtige kompetencer, og det er der et stort fokus på ude i kommunerne, understreger han.

- Men igen er det jo forskelligt fra kommune til kommune, hvad behovet er, siger han.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.