Lilje er 30 år, selvstændig erhvervsdrivende og har 25.000 kroner udbetalt om måneden. Normalt ville folk falde over hinanden for at bruge ord som rollemodel og moderne karrierekvinde om Lilje, men det oplever hun aldrig.
De fnyser i stedet af forargelse, fabler om forbud eller mimrer af medlidenhed, for Liljes firma sælger sex, og det er Lilje Deluxe , der leverer.
»Folk forstår ikke, hvordan jeg kan være sammen med mange forskellige mænd, og hvordan min kæreste så kan være sammen med mig. Det er den kristne opdragelse og samfundets normer, der gør det,« siger Lilje.
Og det hjælper ikke at forklare, at man ser sit job som meningsfyldt, selv bestemmer over sin arbejdstid og tjener en god løn. De, der skaber de største problemer for Lilje, er slet ikke mænd.
»Det er oftest kvinder, der har sværest ved at forstå det. De føler sig simpelthen truet – og det vil de sikkert selv benægte. Men hvilken kvinde ville ikke føle sig truet af, at deres egen mand måske besøger en prostitueret. Og så føler de sig truet på ligestillingen og glemmer helt, at der jo også findes mandlige sexarbejdere. Det tæller åbenbart ikke, selvom det er nøjagtig det samme,« siger Lilje.
»Jeg er ikke nymfoman«
Nogle kvinder kan ikke forestille sig, at normale mennesker kan sælge sex, hvis de ikke er afhængige af pengene til det næste fix.
»Og nej, jeg er heller ikke prostitueret, fordi jeg er nymforman. Jeg ser det som et servicefag, hvor jeg gør en god sag. Jeg har haft en ung fyr, som ville have mig til at lære ham at kysse. Han var genert og havde aldrig kysset en pige og ville ikke blive til grin i byen. Og så har jeg en del handicappede kunder. Det giver mig en følelse af, at jeg hjælper andre mennesker,« siger Lilje.
Men lige meget hjælper det – debatten om prostituerede handler aldrig om kvinder som Lilje, men om branchens bund, hvor narkomanerne og de handlede kvinder fra udlandet befinder sig. Og når man kun ser på bagsiden, er det hele formørket og fristende let at forbyde.
Intet kunne i Liljes øjne være mere forkert.
»De piger, som har det hårdt, skal man hjælpe, men det gør man overhovedet ikke ved at forbyde. Tværtimod, så bliver det meget sværere for dem at arbejde, fordi de ikke længere kan arbejde på klinik og bliver nødt til at tage mændene med hjem. De mister de sikre rammer,« siger Lilje.
Og hvis der er noget, hun slet ikke gider at høre om, så er det, når partier og grupper som Dansk Kvindesamfund taler for, at al prostitution skal forbydes, fordi det i det hele taget er noget værre noget for de stakkels kvinder .
Gør det lovligt
»Det er de her feministiske kvinder, der føler, at de kan tale på kvindekønnets vejne. De siger, at det ikke skal være lovligt, at mænd køber kvinder. De lever i en eller anden traditionel kristen forestilling om, hvordan sex skal være. Det kan virkelig gøre mig pissed. Mænd køber en service af mig. Der er sgu ikke nogen, der køber mig som menneske,« siger Lilje.
Hun vil den helt anden vej.
»Vi skal have godkendt sexarbejde. Man skal have en form for arbejdstilladelse – jeg lukker hjertens gerne op for arbejdstilsynet. Et tilsyn ville sikre, at der er videoovervågning, en alarmknap, og at der er hygiejniske og ordentlige forhold. Det ville give dem på bunden af branchen bedre forhold. Og så ville det ifølge min teori have den positive effekt, at piger på typisk 20-25 år, der lige prøver det af for at tjene hurtige penge, ville holde sig væk, fordi de ikke vil registreres som prostituerede. Det er nemlig oftest dem, der ikke tænker det igennem og får det skidt med det senere,« siger Lilje.
Hun gør sig ikke illusioner om, at folk holder op med at tale om forbud og begynder at forstå hende, fordi de læser om hende i Nyhedsavisen.
»Jeg er overbevist om, at en stor del bare vil sige: nå ja, hun er et enkeltstående tilfælde. Bare vent – om nogle år fortryder du det hele . Til dig, der tænker det: Jeg vil gerne bede dig høre, hvad jeg siger og tro på det. Lad mig om, om jeg har det fint. Jeg er så heldig, at jeg kan tænke selv.«
Lilje Deluxe ønsker ikke at få sit fulde navn i avisen.