Eksperter: Du har ikke styr på fakta, Østergaard
Den radikale formand har stirret sig for blind på tingene, når han mener, at ledige danskere kræver for meget. Der er ikke belæg for, at der er kommet en større krævementalitet, mener forsker.
Danskerne har fået en for stor krævementalitet, mener den radikale formand, Morten Østergaard. Men han glemmer vigtige mellemregninger, mener forskere.
Danskerne har fået en for stor krævementalitet, mener den radikale formand, Morten Østergaard. Men han glemmer vigtige mellemregninger, mener forskere. Foto: Pressefoto, Kim Vadskær


- Hvad er der i det for mig?

Ifølge formanden for de Radikale, Morten Østergaard, er der alt for mange danskere, der kræver for meget for deres skattepenge.

Det siger Morten Østergaard i dagens udgave af Politiken. Her henviser han blandt andet til, at der er 110.000 østeuropæere, der arbejder på overenskomstmæssige vilkår herhjemme, mens 140.000 danskere går ledige.

Ifølge den radikale leder er det et tegn på, at danskerne mangler vilje til at tage et arbejde og hellere vil modtage understøttelse fra staten.

Må efterlade børn for et job

Men det er at sammenligne æbler og pærer, mener Bent Greve, der er professor ved Roskilde Universitet.

- Det er to helt forskellige størrelser, der lægges sammen her. Nogle af de udlændinge har kortvarige sommerjob, som ikke harmonerer med danske forhold. Hvis en dagpengemodtager tager et deltidsjob i 2-3 måneder, kan det have en stor betydning for ens dagpenge, siger han.

Samtidig stirrer politikere som Morten Østergaard sig alt for ofte blinde på statistikkerne, mener professoren.

- Det er som om, at politikerne tror, at man bare kan være fuldstændig fleksibel på arbejdsmarkedet. Men hvis man kan blive sommervikar i Nordjylland og plukke jordbær, skal man så efterlade sin mand og børn i København, spørger Bent Greve.

- Samtidig er der mange ledige, der simpelthen er slidt op fysisk eller psykisk, og som fysisk ikke kan holde til et typisk ufaglært job, som mange udlændinge har, siger han.

Stabil og billig arbejdskraft

Samtidig er der flere årsager til, at arbejdsgiverne vælger udenlandsk arbejdskraft over den danske.

- Arbejdsgiverne får en mere stabil arbejdskraft, hvis de har østeuropæere ansat. Samtidig kan vi se, at flertallet af dem får en løn, der er indenfor overenskomstniveauet, men som ligger i den lave ende. Og sammenlignet med danske lønmodtagere peger tallene på, at østeuropæerne får mindre i løn, siger Søren Kaj Andersen, der er lektor og Ph.D. ved Københavns Universitet, der dermed modsiger Morten Østergaards påstand om, at 110.000 østeuropæere arbejder på overenskomstmæssige vilkår herhjemme.

Han henviser til forskning, hvor omkring 800 arbejdspladser, der har østeuropæere ansat, er blevet undersøgt. Om danskerne har en for stor krævementalitet, vil han ikke kommentere på.

Men der mangler en mellemregning i diskussionen, siger han.

- Vi har et arbejdsmarked, der er præget af udbud og efterspørgsel. Og når der er kommet flere østeuropæiske hænder ind på arbejdsmarkedet, der er villige til at arbejde meget og samtidig er billigere, så er det klart, at det er attraktivt for arbejdsgiverne, siger Søren Kaj Andersen.

Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at kun 82 ud af over 400.000 ledige i år sagde nej til et arbejde, de var blevet anvist. Til det faktum siger Morten Østergaard blandt andet til Politiken:

- Problemet er alt det arbejde, der ikke bliver anvist. Det er da bemærkelsesværdigt, at man kan komme til Danmark og uden de store forudsætninger finde et job. Mens der er masser af danske ledige. Det tyder på, at systemet ikke fungerer.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.