Ekspert: Ressourceforløb gør folk mere syge og ensomme
De reformer, som skulle hjælpe flere ind i "fællesskabet", har den stik modsatte effekt.
Kronisk syge danskere, som før ville have fået en førtidspension, bliver nu i stedet sendt i ressourceforløb. Argumentet er, at det forbedrer deres sociale situation og livskvalitet, og at de kan komme med i fællesskabet ved at få et job. Men det stemmer altså ikke overens med forskningen go virkeligheden, pointerer forsker Iben Nørup.
Kronisk syge danskere, som før ville have fået en førtidspension, bliver nu i stedet sendt i ressourceforløb. Argumentet er, at det forbedrer deres sociale situation og livskvalitet, og at de kan komme med i fællesskabet ved at få et job. Men det stemmer altså ikke overens med forskningen go virkeligheden, pointerer forsker Iben Nørup. Foto: Aalborg Universitet.


Det lød jo alt sammen meget godt:

Da politikerne besluttede at fokusere på at få kronisk syge og handicappede mennesker, som er langt uden for arbejdsmarkedet, i ressourceforløb, var argumentet, at disse borgere skulle være med i "fællesskabet".

Tanken er nemlig, at man kun kan være med i et fællesskab, hvis man er på arbejdsmarkedet, pointerer forsker Iben Nørup i et blogindlæg på Den Offentlige.

Og man gik ud fra, at disse meget syge borgere kunne få forbedret arbejdsevnen så markant, at de kunne komme ind på arbejdsmarkedet igen. Derudover var argumentet, at uanset hvad, ville et ressourceforløb forbedre de syges generelle velbefindende og sociale liv.

Man behøver ikke et job for at føle sig med i fællesskabet

Problemet er bare, at reformen har haft den modsatte effekt, fortsætter Iben Nørup, som blandt andet har forsket i ressourceforløb.

I virkeligheden er langt de fleste nemlig stadig på offentlig forsørgelse efter ressourceforløbet, pointerer hun, og henviser til, at kun 79 borgere er kommet i ordinær beskæftigelse og 350 har fået et fleksjob - ud af knap 19.000 etablerede ressourceforløb.

Og er det overhovedet afgørende at være på arbejdsmarkedet for at føle sig som en del af et fællesskab? Det er der ikke noget, der tyder på, skriver bloggeren.

Hendes egen forskning viser for eksempel, at det ikke er folks arbejdsmæssige status, som afgør, om de beholder fritidsinteresser og kontakten til venner og familie. Det afgørende er folks helbred.

"Reformen risikerer altså at gøre mennesker mere syge"

Faktisk tyder meget på, at reformerne har den stik modsatte effekt, understreger forskeren.

"Forskningen peger nemlig på, at presset for at deltage i arbejdsmarkedsindsatser eller på arbejdsmarkedet, når ressourcerne ikke i tilstrækkelig grad er til stede, forværrer den sociale situation. Særligt for borgere, der er allersvagest rent helbredsmæssigt. Reformen risikerer altså at gøre mennesker mere syge," skriver hun i blogindlægget.

Flere læsere har reageret med at fortælle, at de faktisk føler sig uden for fællesskabet, fordi de er ansat i et fleksjob. Læs nogle af deres beretninger her.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.