Når de første nyudklækkede politikadetter bliver færdige til september, kan de risikere at stå uden job.
Torsdag varslede Politiforbundet og CO10 blokade efter overenskomstforhandlinger, hvor man fratager politikadetter strejkeretten.
Det vil tage en grundlæggende ret fra de kommende politikadetter, vurderer Christian Lyhne Ibsen, der er arbejdsmarkedsforsker ved FAOS på Københavns Universitet.
- Meget af lønmodtageres magtposition ligger i, at de har mulighed for at nedlægge deres arbejde. Politikadetter vil derfor stå svagere, end man normalt gør på det danske arbejdsmarked, hvis man fjerner deres ret til at strejke, og samtidig ikke gør dem til tjenestemænd, siger Christian Lyhne Ibsen.
Arbejdsgiverens "våde drøm"
Det vil give magt til arbejdsgiverne, hvis man fratager lønmodtagere deres ret til strejke.
- Når man er overenskomstansat, vil man normalt have en konflikt- og en strejkeret. Så hvis man er overenskomstansat uden strejkeret, er det arbejdsgiverens "våde drøm", siger Christian Lyhne Ibsen.
Til september bliver det første hold af politikadetter færdiguddannet. Men 48 af de 54 nyuddannede er medlem af Politiforbundet, og kan derfor ikke lade sig ansætte, hvis blokaden bliver en realitet.
- Det er fagforeningernes typiske måde at lægge pres på i forhold til arbejdsgiverne ved at sige "hvis vi ikke kan komme igennem ad forhandlingsvejen, må vi varsle en konflikt".
Det handler om noget grundlæggende
Det er ikke første gang, vi ser konflikter mellem arbejdsmarkedets parter, fortæller forskeren Christian Lyhne Ibsen.
- Normalt er det løn og arbejdstid, vi ser konflikter om. Her er det konfliktretten, man vil tage fra politikadetter. Så dette er specielt, fordi det handler om noget grundlæggende i overenskomstsystemet, siger Christian Lyhne Ibsen.
Politimænd er oftest tjenestemænd og har ikke ret til strejke. Til gengæld har de større ansættelsessikkerhed. Med politikadetterne og denne overenskomstforhandling har de hverken sikkerhed eller ret til konflikt, peger Christian Lyhne Ibsen på.