Tilbage i 2010, hvor dagpengereformen blev aftalt, beregnede finansministeriets regnedrenge, at en halvering af genoptjeningsperioden kun ville udløse en kvittering på 75 millioner kroner.
Sidste efterår mente daværende finansminister Bjarne Corydon (S), at det ville koste 600-800 millioner kroner at halvere den tid, det tager at genoptjene retten til dagpenge. Og nu er beløbet så fordoblet til 1,5 milliarder kroner. Det viser nye fælles beregninger fra Finansministeriet og Dagpengekommissionen ifølge Jyllands-Postens erhvervsmedie Finans.
Hvordan beløbet kan stige så voldsomt, har Avisen.dk spurgt Jens Sand Kirk, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, om.
- Først og fremmest havde man fuldstændig fejlvurderet, hvad konjunkturen betød for, hvor mange der ville ryge ud over kanten. Man skønnede, at et sted mellem 2.000 og 4.000 ville ryge ud af dagpengesystemet årligt med de nye regler. Men det har vist sig i dag, at det i år bliver 14.000 mennesker, der ryger ud, siger han.
Naiv tro på færre ledige
Med dagpengereformen i 2010 forkortede man dagpengeperioden fra fire til to år med den forventning, at langt de fleste af de ledige ville komme i job.
"Langt de fleste ledige finder beskæftigelse inden dagpengeperiodens udløb," står der i rapporten ’Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om genopretning af dansk økonomi’, der kom fra Finansministeriet i 2010.
Men den forudsigelse var naiv, mener Jens Sand Kirk. Vurderingen af at mange flere ledige ville komme i beskæftigelse er en væsentlig grund til, at regnestykket på de 75 millioner kroner langt fra går op i dag.
- Forventningen, om at folk ville komme i arbejde, betød, at man helt undervurderede genoptjeningsrettens betydning. Der var en indforstået tro på, at genoptjeningsretten ikke skulle bruges særlig meget, siger Jens Sand Kirk.
I finansministeriet var der høje forventninger til, at dagpengereformen hurtigt ville have effekt. Derfor regnede man med, at man allerede i 2013 kunne høste frugterne fra den kortere dagpengereform. Den forudsigelse viste sig dog, at være skudt langt over målet, forklarer Jens Sand Kirk.
Sjuskede beregninger
Da man indførte dagpengereformen, var der i de første beregninger slet ikke taget højde for, at den danske økonomi var i starten af en krise.
Rigtig mange mennesker var lige blevet ledige, og en betydelig andel af dem blev ramt af to års-grænsen, forklarer Jens Sand Kirk. Betydningen af krisen havde man fuldstændig overset. I stedet for at tage et fremadrettet blik på, hvordan økonomien ville udvikle sig, kiggede man tilbage på de forrige ti år, hvor der var opgangsperiode.
Men det var en pinlig og en unødvendig fejl, mener Jens Sand Kirk.
- Man havde godt kunne forudse, at det ville koste meget mere at halvere dagpengeperioden og fordoble genoptjeningskravet, hvis man havde lavet et ordentligt stykke arbejde, siger han.
I bagklogskabens lys har dagpengereformen ramt hårdere, end man havde forventet på godt og ondt. Mange flere er røget ud over kanten.
Det har dog også en effekt, for når der nu er omkring 14.000 mennesker, der ikke kan få dagpenge, så sparer man også flere penge. Men derfor er det også mere dyrt at rulle genoptjeningskravet tilbage, fortæller Jens Sand Kirk til Avisen.dk.
Forskellige udregninger
Endelig er der også en tredje årsag til, hvorfor beløbet pludselig er steget så markant.
De 75 millioner kroner er den umiddelbare budgeteffekt, mens der i de 1,5 milliarder er medregnet effekter af andre skatter og en beskæftigelseseffekt, forklarer Jens Sand Kirk.
- Men på trods af det er der stadig tale om en stor opjustering, siger han.