Den dag de fremmede forsvandt
DR-chef om kritik fra socialrådgiver: Ingen fik løfte om job
Det var ikke formålet med 'Den dag de frememde forsvandt' at finde job til deltagerne. Og det fik de at vide fra starten af, lyder det fra nyhedsredaktør på DR1.
Der var intet job til den ledige kvinde yderst til højre i billedet, efter hun en uge havde klaret salatplukningen til UG. Og det havde hun heller ikke fået stillet i udsigt, siger DR-chef.
Der var intet job til den ledige kvinde yderst til højre i billedet, efter hun en uge havde klaret salatplukningen til UG. Og det havde hun heller ikke fået stillet i udsigt, siger DR-chef. STV Production A/S


Det har været en ydmygende oplevelser for flere af de ledige, der i DR-programmet 'Den dag de fremmede forsvandt' i en uge prøvede kræfter med nogle af de job, som udenlandske arbejdere normalt bestrider.

Det mener i hvert fald Bettina Post, tidligere formand for socialrådgiverne og nu chefkonsulent på Institut for Socialt Arbejde på Metropol. Men den ansvarlige for programmet, nyhedsredaktør på DR1 Henriette Marienlund, er uenig.

LÆS OGSÅ: Socialpolitisk veteran: Ledige ydmyget i DR's eksperiment

- Jeg ser modige borgere med forskellig baggrund, som har turdet at invitere os og resten af Danmark ind i deres liv – for at fortælle deres historie og lægge op til debat om den beskæftigelses- og socialpolitik, vi har herhjemme og de vilkår, der er på arbejdsmarkedet lige nu. De prøver et job, får erfaringer og nogle må give op. Det er en reel situation, som seeren kan se og overveje selv, skriver Henriette Marienlund i en mail til Avisen.dk.

Præmis var klar for alle

- Det har skabt en debat om, hvorvidt det for eksempel er rimeligt at melde disse mennesker arbejdsparate, om det er rimeligt at arbejde så hurtigt, som nogle af udlændingene gør eller om løn- og arbejdsvilkår er i orden i de danske lavtlønsjob.

Bettina Post slår bl.a. ned på DR's behandling af den danske kvinde, der i program to prøvede at arbejde i en salatmark. Det gik godt. Hun fik ros, men intet job - for sæsonen var slut. Men, påpeger Henriette Marienlund:

- Programmets formål var dog ikke at få et udvalg af ledige i arbejde, men at undersøge, hvad der sker, når 11 ledige overtager jobs, der ofte varetages af udlændinge, såsom f.eks. sæsonarbejde i de danske marker, for at se om de ledige kan og vil tage disse jobs. Den præmis var klar for alle de medvirkende, og gjaldt alle de valgte arbejdspladser. Der var ingen jobgaranti efter eksperimentet, men muligheden var der, hvis matchet og efterspørgslen passede.

- Da det konkrete eksperiment bliver lavet på Nørreløkkegård, så er salatsæsonen, rigtig nok, godt i gang og den ledige passer jobbet godt, men desværre tilbyder virksomheden hende ikke et job i den resterende eller kommende sæson. Det er klart, at der er forskel på mulighederne for et job på en fabrik, som har producerer hele året, og sæsonarbejde, men det er jo den virkelighed, som vi lever i.

Et bevidst valg

Henriette Marienlund understreger, at DR traf et bevidst valg om, at stationen igennem programserien ville tage fat i den længe verserende debat om arbejdsløsheds-problematikken herhjemme og det stigende antal af udenlandske arbejdere i Danmark.

- Det ville vi gøre ved at lave et eksperiment med 11 ledige og 11 lavlønsjobs, som ofte varetages af udenlandsk arbejdskraft. Projektet har testet, hvordan arbejdsparate ledige håndterede de udfordringer og valg, et sådant eksperiment indebar, og vi har taget de informationer med, vi har vurderet var relevante.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.