De gav os fingeren: Kenneth fik nok af lærerjobbet
Kenneth er en af de mange lærere, som har fået nok af folkeskolen og i stedet har fundet et andet job.
Kenneth (som dog ikke er manden på billedet) er en af de mange lærere, som er flygtet fra folkeskolen og i stedet har fundet et andet job.
Kenneth (som dog ikke er manden på billedet) er en af de mange lærere, som er flygtet fra folkeskolen og i stedet har fundet et andet job. Foto: Scanpix/Modelfoto


Hvorfor har så mange læreruddannede sagt farvel til skolen og fundet et andet job?

Det spørgsmål stiller mange sig selv, efter det for nyligt kom frem, at 23 procent af alle med en læreruddannelse ikke arbejder på en skole.

En af dem er Kenneth Blichfeldt Andersen, og for ham var det lockouten i foråret 2013, der fik ham til at flygte, fortæller han til fagbladet Folkeskolen.

Jobbet som lærer var ekstremt krævende og hårdt, og ham og kollegerne brugte mange kræfter på møder og udviklingsforløb, som bare løb ud i sandet, fortæller han.

- Og så fik man til gengæld fingeren og besked om, at man bare kunne tage en tudekiks, siger han om lockouten.

I stedet arbejder han nu på et forlag, der laver undervisningsmaterialer til flygtninge og indvandrere, der skal lære dansk - og han har ikke planer om at vende tilbage til lærerjobbet.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.