Nedenstående artikel er baseret på faktiske nye citater fra danske politikere, hvor jeg blot har udskiftet alle referencer til islam med jødedommen. Det minder om en nat i München i mellemkrigsårene:
Cheanne Nielsen, den unge partisoldat, bevæger sig op på talerstolen, tager mod til sig, rømmer sig og beskriver de jøder, der er kommet til Danmark:
”De kommer hertil. De sviner. De svindler. De stjæler. De voldtager. De dræber.”
Den fyldte sal i Herning bryder ud i taktfaste klapsalver. Kvinden fniser kort. Stemningen er helt i top. Endelig en, der siger det, som de fleste tænker, påpeger et folketingsmedlem.
Vi er til landsmøde i Dansk Folkeparti, et højreparti med opbakning fra hver femte dansker. Op til mødet har Martin Henriksen, udlændingeordfører, varmet godt op med et af de krav, som partiet har til de finanslovsforhandlinger, som Venstre-regeringen har igangsat:
Et forbud mod, at jøder går med kalot:
”Danmark bliver et mere og mere jødisk land, og det er ikke positivt set med vores øjne. Kalotten er med til at dele befolkningen op i os og dem og signalerer derudover en afstandtagen til det danske samfund og de værdier, som Danmark hviler på,” fastslår Henriksen.
Forbuddet skal gælde lærere og elever, forklarer han. Det gælder al religiøs hovedbeklædning. Et diskret kristent kors er ok, en lille davidsstjerne eller en halvmåne i halskæden kan også gå:
”Det er den markante kalot, vi går efter,” siger han.
Axel Ahrentsen, kulturordføreren, er ikke bare bekymret over de mange jøder, som er kommet til landet:
”Der er kun en ting, der er værre end rettroende jøder, og det er konvertitter. De vil absolut vise, hvor dygtige jøder de er, og det skal ske i offentligheden så tit som muligt og overalt. De vil prale, de vil bryste sig af deres jødiske nyvundne tro.”
Marie Krarup, forsvarsordføreren, er stærkt optaget af at definere danskheden. Hun mener, at de mange jøder i landet er et problem, for de forstår ikke, hvad danskhed er. Hendes eget bud er klart:
”Dannebrog er danskhed. Dannebrog med korset i! Hvornår er man dansk? Når man selv siger det, eller når andre siger det? Jeg har ofte mødt andengenerationsindvandrere, der med kalot og jøde-sprog med accent påstår, at de er danske. De nydefinerer dermed danskhed til at bestå af jøde-sprog, jødedom og hårde konsonanter. Men har de ret til det? Nej. Hvis ikke majoritetsdanskerne kan acceptere dem som danske, så ER de ikke danske trods dansk pas og opvækst indenfor Danmarks grænser. Ghetto-danskhed er ikke danskhed. Så hold op med det vrøvl om at være danskere på en ny, jødisk måde. Man er kun dansker, hvis man vil være det på den gamle måde med Dannebrog med kors i og et sprog med bløde konsonanter!”
Diskussionen om ’danskhed’ er blusset op efter, at det for nyligt kom frem, at Langkaer Gymnasiet, som har en markant overvægt af jødiske elever, er begyndt at opdele dets elever, så der nu er klasser med kun jødiske elever og andre med halvt danske og halvt jødiske elever.
Inger Støjberg, udlændingeminister, forstår godt beslutningen:
”Jeg forstår godt den gymnasierektor, der sammensætter sine gymnasieklasser, så etnisk danske elever ikke kommer i mindretal. Det har ikke et hak med apartheid at gøre. Det er et spørgsmål om, at danske elever selvfølgelig skal gå i en klasse, hvor man kan have et helt almindeligt dansk ungdomsliv med alt hvad det indebærer. Det er grundlæggende en falliterklæring for integrationen i Danmark, at der er folkeskoler og gymnasier, hvor koncentrationen af jødiske elever er så høj.”
Særligt gymnasiets elevrådsformand, Jens Philip Goldstein, har påkaldt sig højrefløjens vrede. Drengen, hvis mor er dansk og far er israelsk jøde, er født i Danmark, har gået i børnehave, folkeskole og gymnasium her, men er han dansk?
Dansk Folkepartis Martin Henriksen er langt fra sikker:
”Jeg kender ham jo ikke, så det kan jeg jo dårligt svare på… Man kan ikke sige, at fordi man henter hele verden til Danmark, og de så får nogle børn i Danmark, så bliver de børn danskere. Det er simpelthen en forfladigelse af debatten, som er direkte uforskammet over for de generationer, der har været med til at opbygge det her land.”
Marie Krarup er heller ikke overbevist om Jens Philip Goldstein er dansker. Da hun i et radioprogram sidder ved siden af ham, bliver hun bedt om at svare, men hun prøver at vige udenom:
”Hør her, jeg vil ikke sidde her og vurdere, om du er dansk eller ej.”
Hvorfor ikke?
”Jamen, hvorfor skal jeg det? Så kan I bagefter sidde og harcelere over det. Jeg vil gode kende dig noget nærmere, før jeg skulle afsige dommen.”
Hvad mangler du af viden?
”Jeg vil godt vide, hvilken religion, du har. Om du sætter Toraen højere end Grundloven?”
Drengen svarer, at han slet ikke er religiøs. Det anfægter ikke Krarup.
Bertel Haarder, kirkeminister, er også i tvivl, da han bliver spurgt, om Jens Philip Goldstein er dansk?
”Jeg kender ham ikke, og jeg ved ikke, hvor han kommer fra. Hvis han for eksempel går ind for, at Toraen og Halacha skal gælde i Danmark, så er han ikke kun dansk. Så er han også noget andet.”
Men hvem er mest dansk? Jens Philip Goldstein eller Martin Henriksen?
”Jeg tror, det er svært at benægte, at Martin Henriksen er fuldblodsdansker. Den anden kender jeg ikke, men hvis han er imod dansk lovgivning, grundloven og dansk kultur, så tyder noget på, at han også er noget andet end dansk.”
Kenneth Kristensen Berth, som er Dansk Folkepartis EU-ordfører, er så bekymret for de mange jøder i Danmark, at han i en tv-debat med Abraham Levin, tv-journalist og forfatter til bestselleren ’Hvor taler du flot dansk’, sår tvivl om hans danskhed:
”Nu ved jeg jo ikke, om Abraham Levin har haft gang i et eller andet med Irgun eller Zionismen – for hvis han bliver dømt efter terrorparagraffen, så kan han jo godt…”
Mogens Camre, grand old man i Dansk Folkeparti, er også i topform med et særligt angreb på de jødiske kvinder:
”Nu er det jo en kendsgerning, at mange kvinder i den kultur er undertrykte, og de er fejlernærede, fordi mændene gerne vil have, at de skal vise deres rigdom ved, at deres koner er store og tykke.”
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.