Danmark betaler regningen, hvis et familiemedlem til en polak, tysker eller portugiser, som arbejder i Danmark, skal behandles i hjemlandet for influenza, en brækket arm eller kræft.
Familiemedlemmer til EU-borgere, som arbejder i Danmark, er nemlig omfattet af dansk sygesikring - lige som danskere er omfattet af samme ret i andre EU-lande.
Men at dømme efter Danmarks udgifter på området, er det en velbevaret hemmelighed. Indtil videre tyder det nemlig på, at kun få udenlandske arbejdere gør brug af retten til dansk sygesikring, viser en opgørelse fra Patientombuddet, som Avisen.dk har fået indsigt i.
For eksempel har Danmark i 2013 udbetalt 1,5 mio. kroner til Polen for lægehjælp til personer omfattet af dansk sygesikring.
Det får nu en polsk fagforeningsmand til at kritisere danske myndigheder for at gøre for lidt ud af at informere østarbejdere om deres rettigheder på det danske arbejdsmarked.
"Det er meget moderne at tale om ret og pligt. Så jeg synes, at de danske politikere forsømmer at oplyse om de rettigheder, som følger med," siger Robert Olejnik, som er formand for en faglig klub for 200 polske byggearbejdere i København under Byggefagenes Samvirke.
Men det kan hurtigt ændre sig, mener Robert Olejnik.
"Udgifterne kommer til at eksplodere. I dag er der næsten ingen polakker, som kender til de her regler. Men jeg er slet ikke i tvivl om, at mange vil udnytte muligheden, når kendskabet breder sig," siger han.
Danmark hænger på regningen
Det er Patientombuddet, som vejleder om EU-regler i forbindelse med sygehjælp.
Her bekræfter chefkonsulent Vibeke Brask Lemche, at Danmark er forpligtet til at dække lægeregningen for EU-borgere, som arbejder i Danmark - og deres familier i hjemlandet.
"Hvis du har en hjemmegående mor og to børn for eksempel, så er de medforsikrede. Hvis de modtager sundhedsydelser i hjemlandet i den periode, hvor de er medforsikrede, så sender myndighederne en regning til Danmark," siger hun.
Retten til dansk sygesikring for familien gælder dog kun, hvis ægtefællen i hjemlandet er arbejdsløs, ikke får dagpenge eller på anden måde er sundhedsforsikret.
Men i Polen er der for eksempel 2,5 millioner arbejdsløse, hvoraf omtrent 1,7 millioner ikke modtager dagpenge.
"Mange polske familier fungerer på den måde, at manden tager til for eksempel Danmark og arbejder, mens konen er hjemmegående og tager sig af børnene," forklarer Robert Olejnik.
Til forskel fra Danmark er arbejdsløse i Polen ikke omfattet af den offentlige sygesikring, hvis de ikke står aktivt til rådighed for arbejdsmarkedet.
Det betyder, at de selv må betale for lægebesøg eller behandling på hospitalet.
Varmt politisk tema
Det er blevet et varmt politisk tema, at EU-borgere - og dermed østarbejdere, har adgang til dansk børnecheck og kørselsfradrag, når de stempler ind på det danske arbejdsmarked.
Men det har hidtil fløjet under radaren, at der også følger dansk sygesikring med, når for eksempel en polsk håndværker arbejder i Danmark - både for ham selv og familien hjemme i Polen.
Ifølge en opgørelse fra Patientombuddet er det næsten kun tyskere i grænselandet, som gør brug af retten til dansk sygesikring.
Ud af en samlet udgift til personer bosat i andre EU-lande (danskere inklusiv), som er omfattet af dansk sygesikring, på 71 mio. kroner i 2013, er næsten 69 mio. kroner havnet i den tyske statskasse.
På en lille bitte andenplads ligger Polen, som har sendt regninger til den danske stat for 1,5 mio. kroner.
En næsten hemmelig rettighed
For at sikre dansk sygesikring til sig selv og eventuelt familien skal udenlandske arbejdstagere henvende sig på kommunen, hvor de får udstedt et særligt sundhedskort.
Men reglerne er mildest talt komplicerede - og meget lidt synlige. For eksempel fylder vejledningen fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet næsten 100 sider - og er skrevet på dansk.
Og på den offentlige hjemmeside Work in Denmark, som skal hjælpe udlændinge med at hitte rede i det danske arbejdsmarked, står der ingenting om retten til dansk sygesikring.
- EU-borgere, som arbejder i Danmark, og deres familiemedlemmer er omfattet af dansk sygesikring - lige som danskere er omfattet af samme ret, når de arbejder i andre EU-lande.
- Det vil sige, at den danske stat betaler regningen, hvis arbejdstageren selv eller et familiemedlem modtager behandling på et hospital eller hos egen læge i enten Danmark eller i hjemlandet.
- Retten gælder ikke, hvis ægtefællen i hjemlandet selv har en sygesikring. Det vil i praksis sige, at ægtefællen er i arbejde, på dagpenge eller modtager pension med tilhørende sygesikring - men reglerne varierer i EU.
- Retten til sygesikring for familiemedlemmer er begrænset for grænsearbejdere, som besøger hjemlandet mindst en gang om ugen. For denne gruppe har familiemedlemmer kun ret til såkaldt "behovsbestemte sundhedsydelser" i Danmark.
- I Danmark skal udenlandske arbejdstagere henvende sig på kommunen for at få udstedt et særligt sundhedskort, som dermed sikrer dem og eventuelt deres familie dansk sygesikring.
Kilde: 'Vejledning om koordinering af sundhedsydelser og visse sociale ydelser for borgere, der rejser mellem EU-landene', Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2010.