Guy-Manuel de Homem-Christo troner som en af verdens mest feterede og bedst sælgende musikere. Det har han gjort siden 1997, men du aner med garanti ikke, hvordan han eller makkeren Thomas Bangalter ser ud.

Som den storhittende houseduo Daft Punk skjuler de to nemlig deres ansigter for verden. Maskerede som robotter i musikvideoer og på scenen – selv under interviews. Så da Daft Punk i 2006 drog på den første koncertturné siden gennembruddet, skulle duoen også trække i nogle tonstunge og nederdrægtigt varme dragter. Igen. Det er en del af omkostningen ved at udgøre de seneste to årtiers vel sagtens vigtigste og i hvert fald største elektroniske musiknavn.

Men i virkeligheden slipper duoen billigt, fortæller Guy-Manuel de Homem-Christo til Nyhedsavisen i forbindelse med den netop færdiglavede koncertplade Alive 2007 :

»Vi er lykkelige for stadig at kunne tage metroen og købe vores brød hos bageren uden at blive genkendt eller forfulgt. Der står ikke så mange groupier og venter på os foran hotellerne, og det er nok den største forskel på os og andre popstjerner. Og det kan vi godt leve med,« fastslår den 33-årige pariser på et imødekommende, men også besværet engelsk, der gebrækker rundt i franske accenter.

Mennesker alligevel

Samtidig slipper franskmændene, der har masseproduceret klassikere som Around the World , Da Funk og Harder, Faster, Stronger , for at føre samtaler på falske præmisser. De får muligheden for at være rigtige mennesker qua albumtitlen Human After All fra 2005:

»Når du er berømt, behandler folk dig anderledes. De er næsten for respektfulde, og vi er jo bare helt almindelige, du ved. Vi holder af at rejse og kommunikere med de folk, vi møder. Det er, hvad vores robot-ting går ud på.«

Konger under pres

Efter halvandet års turnering verden rundt er det snart ved at være slut med kostumerne. Ud af rejserne er der også kommet Alive 2007 . På koncertpladen skiftevis støjer og ulmer den medlevende house-pøbel, som var så heldig at få billet til Daft Punk-braget 14. juni på spillestedet Bercy i Paris. Til trods for at duoen netop valgte optagelserne fra hjemmebanen, afviser Guy-Manuel de Homem-Christo, at byernes by betyder noget særligt for ham og makkeren.

»Der var selvfølgelig noget symbolik i at bruge Paris, men det overraskede os faktisk, at det endte sådan. Normalt er folk mere besværlige her, fordi de er forvænte. Frankrig er bare et land – det er ikke noget specielt for os,« lyder udmeldingen.

Måske skal Daft Punk igen til at slås for statussen som konger af den elektroniske musik. Verdens største og mest sælgende navn gennem de seneste 10 år har ikke leveret nyt materiale, mens hardcore navne som Modeselektor og blød dunketechno à la Tiësto sprøjter dansable lækkerier ud til et publikum, der tilsyneladende bare labber i sig. Uden at det elektroniske genrevirvar behøver hjælp fra popmedier à la MTV til at varme lytterne op, tilmed.

Fra 70 eller 10?

Også i Frankrig rører scenen på sig med navne som Justice, DJ Mehdi og Sébastien i frontlinjen. De står indiskutabelt på skuldrene af Guy-Manuel de Homem-Christo og Thomas Bangalters skurrende, melodiøse og repeterende house. Men de nye knægte på blokken tilfører også noget saft og kraft, mener 33-årige Guy-Manuel de Homem-Christo.

Han fastholder dog, at Daft Punk stadig vil bekende sig til de samme inspirationer som på de foregående tre plader, når duen begynder arbejdet med et regulært fjerde album:

»Vi prøver at lave tidsløs musik. Du skal kunne lytte til det eller se på vores visuelle udtryk uden at vide, om det er fra 1970’erne eller 2010. Da Funk (Daft Punks signatur-skæring, red.) kan du – i mine ører – stadig høre, uden at den virker gammel,« slutter Guy-Manuel de Homem-Christo.

Og dog, han vil også gerne undskylde, at Daft Punk ikke nåede forbi Danmark på den første turné i næsten 10 år:

»Men måske, hvem ved, bliver tidskløften noget mindre, inden vi drager på farten næste gang.«

Alive 2007 fås i en bonus-udgave med dvd-optagelser fra Paris Bercy.