Nedfaldet fra krisen omkring Cyperns økonomi rammer vidt og bredt. Udover den historisk skrappe fallit-krise i selve landet påvirkes både politiske og finansielle institutioner på forskellig vis. Især Rusland er involveret.
Kursen på euro’en dratter nedad og ligger på sit laveste overfor dollaren i fire måneder. At der overhovedet kunne skabes en hjælpepakke for Cypern, der bryder imod principperne for nødhjælp til uansvarlige banker, skaber uro. Der bliver grebet ind overfor ikke-forsikrede indestående.
Alle ledere i Europa har mægtigt travlt med at forsikre, at løsningen for Cypern på ingen måde er en ny politik fra EU’s side, men et helt usædvanligt og enestående indgreb, skriver Guardian. Internationale investorer har været nervøse over deres indestående i andre europæiske banker.
Kriserne for Italien, Spanien, Portugal, Grækenland og Irland maner til forsigtighed blandt investorer. Det er svært at forestille sig, at fremtidige kriser af denne art ikke vil have skrappere lokale omkostninger i form af selvfinansiering som denne, mener New York Times.
Cypern
Cyperns banker åbner først torsdag, og ingen kan sikkert forudsige, om det kommer til at gå stille for sig. Trods alt er de små investorer med under 100.000 euro sikrede, men stoler de nu også på løfterne?
Lige nu er der lagt loft på 100 euro over de beløb, man han hæve. Landet er gået over til kontant-økonomi.
Krisen i Cypern formodes nu at have fundet sin udvej. EU og andre garanterer 10 milliarder euro til genopbygning af landets finanser, mod at politikerne selv finder 5,8 milliarder euro. Den endelige løsning blev det store “bankrøveri,” som nogle kalder det.
Cyperns særlige problemer opstod, da skattely-økonomi blev kombineret med dårlige investeringer i kriseramte Grækenland og en bolig-boble.
Skattely
Småpenge som 100 euro hjælper hverken russiske oligarker eller mafia-revisorer. Krisen kaster et uvelkomment skarp lys på en global industri af skattely, der hjælper rige, kriminelle og firmaer til at undgå at betale skat i deres hjemlande.
Den græske finanskrise ramte Cypern som en hammer (CC BY flickr quapan).
Cypern har levet som en af verdens skattely med beholdninger i bankerne, der udgør mere end 7 gange landets nationalprodukt, selv om medlemsskabet af EU polerede landets image noget.
Det tyske efterretningsvæsen har beskyldt Cypern for at fortsætte sine aktiviteter med at formidle hvidvask af illegale formuer, skriverthelocal.dk.
Landet følger EU-reglerne, men det er urimeligt let for russiske oligarker at få statsborgerskab i landet. Hele 80 af disse har på den måde skaffet sig adgang til EU-systemet.
Global industri
Den globale sektor med skattely er særdeles kriminaliseret og tjener sine penge på uigennemsigtighed og hemmeligheder. Et skattely tager sig kun betalt med ganske få procent.
Der er i verden 50-60 lande, der tjener på andres finansielle fiksfakserier, anslår MSNBC med kilder i Svejts. Et mere kendt er Cayman Islands. Få er bevidste om, at også Letland, Luxembourg og Holland anses for skattely.
Resultatet er forstået; nemlig at de rigeste i alle samfund har mulighed for og i vid udstrækning benytter sig af skattefrihed og overlader skattebetalinger til de mindst velhavende.
I tilfældet USA, hvor der modsat Rusland er beregninger på den slags, anslås tabet i skat til 150 milliarder dollars om året.
Advokater på banen
Følgen af det store “bankrøveri” imod ikke-forsikrede indestående i cypriotiske banker kan meget vel blive et internationalt søgsmål, der kan tage mange år at løse. Lige nu konsulterer en del russiske rigmænd og virksomheder deres advokater, skriver Reuters.
Spørgsmålet er, at Cypern overhovedet har ret til at snuppe formuer ud af bankbeholdninger eller om EU kan gøres ansvarlig for eksproprieringen (der er mere erstatning at hente der). I hvert fald er den første storbank lukket og pengene bragt “ud af syne”, hvilket gør den vanskelig at sagsøge.
Nu skal det tilføjes, at der ikke bliver tale om en ekspropriering i klassisk forstand. Cypern erstatter pengene med aktier i en ny bank, der i princippet en dag kan blive profitabel og en “god investering”.
Mange penge
Pengesummerne, der ikke var forsikret pga. af deres størrelse på over 100.000 euro, formodes at være på omkring 19 milliarder euro. For nogle kontoholdere drejer tabet sig om op til 40 procent af deres beholdninger. Den russiske statsejede bank, VTB Group, er den allermest eksponerede.
Et problem for nogle af indskyderne er, at deres midler er “ukendte” for deres hjemlandes skattemyndigheder. I det juridske bagland er det nu et problem for pengenes ejere, at Rusland og Cypern aldrig rigtigt fik ratificeret deres gensidige traktat om investeringer.
Så nu bliver spørgsmålet for nogle, om deres virksomheder, etableret i skattely som British Virgin Islands, Jersey eller Cayman Islands er beskyttet af traktater og internationale aftaler til beskyttelse af investeringer.
Hoveder ruller
Chefen for Cyperns største bank, Bank of Cyprus, er trådt tilbage i protest torsdag, fordi de brutale politikere fra EU og finansfolkene i Valutafonden og E.C.B. (Den Europæiske Centralbank) er gået over hans hoved, bag hans og bestyrelsens rygge, holdt ham uvidende og har solgt dele af banken og angrebet indskyderne.
Antreas Artemis er næppe uskyldig i miseren, og han bliver indtil videre erstattet af en statholder i form af en respekteret lokal forretningsmand, Dinos Christofides, skriver New York Times. Det forventes, at sunde indskud fra andre nødstedte banker, vil blive overført til denne bank, før de lægges i graven.
Piraeus Bank of Greece har købt græske aktiviteter ejet af flere cypriotiske finanshuse for 524 millioner euro. Indestående i disse græske banker bliver ikke berørt af indgrebene i Cypern. På den måde bliver de græske banker sikret imod krisen.
Gas-forekomsterne
I spil under forhandlinger har været Cyperns konstaterede rige gas-forekomster, der endnu ikke er udvundet. Topledere fra øriget har rejst frem og tilbage til Rusland for at forhandle med den statsejede gigant Gazprom, forklarer CS Monitor.
Ubekræftede rapporter beskriver, at Gazprom var parat til at at komme op med mange milliarder euro og mod gavmilde gas-rettigheder overbyde EU-kommissionen, Tyskland, E.C.B. og Valutafonden.
Cypern valgte at gå EU-vejen snarere end Gazprom-løsningen. Selv om gas ikke står i den vedtagne løsning, spiller landets fremtidige indtægter naturligvis ind i analysen af krisens afslutning på længere sigt.
Rusland
Men den russisske stat er ikke helt ude af billedet i forbindelse med løsningen for Cypern. I 2011 gav Rusland cyprioterne et lån på 2,5 milliarder euro for at hjælpe dem ud af krisen. Det lån kræver Vladimir Putin nu genforhandlet, skriver Reuters.
Rusland er imod sine borgeres systematiske brug af skattely. Putin havde sågar emnet med i sin åbningtale for parlamentet og er måske parat til at sænke renten, reducere det skyldige beløb og forlænge løbetiden.
Premierminister Dmitry Medvedev har været særdeles kritisk over planerne om at “røve” penge fra russiske konti. Han udtrykte det grafisk: Tyverierne fortsætter af det, der allerede er stjålet.”
Cypern er den største kilde for direkte investeringer i Rusland. De fleste af pengene er i virkeligheden russiske indskud på kypriotiske konti, der returneres som investeringer i firmaer og handel.
Det er den sædvanlige rutine for at hvidvaske penge, undgå skat og få særlige privilegier økonomisk. Landene har en gavmild aftale om dobbeltbeskatning.