Steffen Høgskilde er tidligere korpslæge ved Københavns Brandvæsen.
I slutningen af 1990erne lavede han et lægeligt forsøg med københavnske røgdykkere, så han ved, hvilke belastninger de bliver udsat for, når de slukker byens brande.
"Røgdykkere er et specielt folkefærd. De elsker ildebrande, og de går ikke sjældent på kompromis med deres egen sikkerhed for at redde spædbørn og gamle damer ud af flammerne," siger han.
Derfor frygter lægen, at varmechok er mere reglen end undtagelsen.
Som Avisen.dk har dokumenteret er tre ud af 39 københavnske brandmænd, der har deltaget i røgdykkerkurser i år varmekollapset. Mindst én har været i livsfare.
"De tre kollaps er nok kun toppen af isbjerget," vurderer han.
Steffen Høgskilde er faktisk overbevist om, at brandmændene både varmekollapser på øvelser og ude i virkelighedens verden.
"Det er jo kun, hvis kollegerne ikke kan håndtere det selv, at andre hører om sådanne tilfælde. Røgdykkerne har rutine i at hjælpe hinanden ud, så mange gange undgås en tur på skadestuen og en eventuel indlæggelse på intensiv," lyder hans vurdering.
Ledelsen har fejlet
Gentagne kollaps kan give langvarige skader. Derfor mener den tidligere korpslæge, at instruktører og chefer burde have taget bedre hånd om brandmændenes sikkerhed.
Københavns Brandvæsen erkender, at de tre kollaps fra 2012 ikke er de eneste.
"Det kan ske, men jeg kan ikke komme i tanke om, at det er sket for nylig," siger Ole Gammelby, der er leder af indsats.
I 1997 måtte en brandmand lægges i kunstigt koma, fordi hans tilstand var yderst kritisk efter et kollaps. I 2005 kollapsede endnu en brandmand på et svensk øvelsesanlæg. Oplysninger, der er bekræftet af brandvæsnet selv.
Begge slap med livet i behold.