Bopæl afgør i høj grad eftergivelse af gæld
Sidste år søgte godt 6000 danskere om gældssanering. En tredjedel af dem fik hjælp.


Har man adresse i Horsens og kommer i økonomisk uføre af den helt alvorlige slags, er der omkring 50 procents chance for at hente hjælp i en gældssanering.

Men bor man 40 kilometer væk - i Aarhus - er der pludselig kun knap 25 procents chance for at blive reddet ud af en håbløs situation, skriver Politiken fredag.

Reglerne er præcis de samme, men alligevel er der stor forskel i vurderingerne i de 24 danske retskredse, når det afgøres, om forgældede borgere skal have rettens ord for, at de skal have slettet dele af eller hele deres gæld hos de kreditorer, som de skylder penge.

I Horsens Retskreds fik 54,3 procent af ansøgerne sidste år eftergivet deres gæld. I retskredsen i Aarhus fik 23,1 procent af ansøgerne gældssanering.

Det viser en opgørelse fra Forbrugerrådet på baggrund af tal fra domstolene.

Sagerne om gældssanering behandles i skifteretten, hvor det som regel er en dommerfuldmægtig, der tager sig af afgørelsen. I Dommerforeningen har man ingen forklaring på, hvorfor borgere er vidt forskelligt stillet landet rundt.

- Forskellen lyder meget voldsom. Jeg har ingen forklaring på det, må jeg indrømme. Umiddelbart ligner det en sag, politikerne skal tage stilling til, siger formanden for Dommerforeningen, Michael Sjöberg, dommer i Østre Landsret, til Politiken.

Og der er i høj grad brug for, at politikerne griber ind og sørger for ens retningslinjer for alle retskredse, lyder det fra Forbrugerrådet. Sidste år søgte godt 6000 danskere om gældssanering. En tredjedel af dem fik hjælp.

- Vi sender de mennesker længere ud mod afgrunden ved at give dem et afslag. Hvis det sker på en så vilkårlig måde, er det mildt sagt besynderligt, siger seniorrådgiver i Forbrugerrådets gældsafdeling Annette Mathiasen til Politiken.

Den danske lov om gældssanering, der var unik og banebrydende ved sin vedtagelse i 1984, blev ændret i 2005 for netop at komme regionale forskelle til livs.

Det er altså ikke sket, og derfor mener formanden for retsudvalget i Folketinget, Trine Bramsen (S), at det er på tide med et eftersyn.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.