Det er ikke kun personalet på sygehusene i Køge og i Randers, der løber stærkt og har svært ved at få enderne til at hænge sammen.
Arbejdstilsynet har givet 37 påbud til sygehuse landet over for "stor arbejdsmængde" og "tidspres", heraf fem påbud inden for det psykiatriske område.
Det vidner om, at personalet på landets sygehuse generelt er meget presset, siger formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen.
- Man kan se, at det hovedsageligt er de medicinske, de akutte og de psykiatriske afdelinger, der har været hårdt udsat for det her pres, og det er det, vi har set over mange år, siger sygeplejerskernes formand.
Torsdag kom det frem, at medarbejderne på intensivafdelingen på Sjællands Universitetssygehus i Køge til tider har skruet op for medicinering med sovemedicin for at få tid til at løse andre opgaver.
På Regionshospitalet i Randers har sygeplejerskerne så travlt, at de ifølge DR Nyheder dagligt må udskyde nødvendige opgaver som ordinering af medicin og overvågning af syge patienter.
Det store arbejdspres går ifølge sygeplejerskernes formand ud over patienterne.
- Der er masser af evidens for, at jo mere travlt du har, jo flere fejl sker der. At påstå at det ikke går ud over patientsikkerheden, når der gives påbud om manglende sammenhæng mellem krav og ressourcer, det er lidt modigt, siger Grete Christensen.
De 37 påbud blev givet i 2014 i forbindelse med Arbejdstilsynets særlige indsats omkring psykisk arbejdsmiljø.
Ifølge Grete Christensen har nogle af påbuddene ført til bedring, mens det andre steder stadig halter med arbejdsmiljøet.
Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen, er enig med sygeplejerskerne i, at arbejdspresset generelt er for stort.
- Vi har hele tiden et løbende krav om, at vi skal effektivisere to procent. Meldingen fra vores medlemmer er, at det bliver stadig sværere at finde de ekstra to procent.
- Derudover står mange regioner over for store nedskæringer for trecifrede millionbeløb. Det hænger bare ikke sammen, siger lægeformanden.
Venstres sundhedsordfører Jane Heitmann siger, at regeringen har prioriteret at løfte sundhedsområdet med 2,4 milliarder kroner ekstra i 2016.
Kan man blive ved med at kræve, at sundhedsvæsenet effektiviserer to procent om året?
- Hvis vi ser tilbage, så har regioner og sygehuse effektiviseret mere end to procent de seneste år, så der er mulighed for at gøre tingene mere effektivt ved hjælp af eksempelvis ændrede arbejdsgange og digitalisering, siger hun.
/ritzau/