Når ekspedienten hos bageren spørger: Vil du have lidt smør på din bolle? Eller tandlægen henkastet spørger: Skal jeg lige rense dine tænder her til slut? Ja, så kan det nogle gange være svært at gennemskue, om den gode service kommer med en pris eller bare er ... service.
Men der er regler for, hvordan erhvervsdrivende skal oplyse, hvad deres ydelser koster, forklarer Jan Trzaskowski, der er lektor i markedsføringsret ved Copenhagen Business School.
- Markedsføringsloven siger, at erhvervsdrivende skal oplyse om prisen forud for købet. Som forbruger skal man kunne orientere sig om prisen i en butik uden at skulle spørge en sælger, hvad tingene koster, siger han.
Derfor skal en frisør skilte med, hvad en dameklip koster, og hvad en herreklip koster. Men hvad så, hvis frisøren undervejs i behandlingen anbefaler, at du får lavet lyse striber, eller spørger om hun lige skal plukke dine øjenbryn, når nu I er i gang? Skal man som forbruger vide, at det koster ekstra?
Det kommer an på, hvor stor ydelsen er, vurderer Jan Trzaskowski.
- Hvis forbrugeren siger ja til lyse striber, vil jeg umiddelbart mene, at man bør vide, at det koster ekstra. Men får man tilbudt at få rettet sine øjenbryn eller studset sine bakkenbarter, vil jeg mene, at frisøren har en forpligtelse til at fortælle, at det koster ekstra, siger Jan Trzaskowski.
I sidste ende er det dog op til domstolene at vurdere den konkrete situation.
Forbrugerombudsmanden har ikke haft sager, der tager stilling til spørgsmålet om prisoplysning i forbindelse med tandlæge- eller frisørbehandlinger.
Men når en bil er til service, er der en klar praksis, fortæller Carsten Strøjer, der er specialkonsulent ved forbrugerombudsmanden.
- Hvis en bil er til service på et værksted til en aftalt pris, og mekanikeren opdager, at bilen foruden almindelig service også skal have nye bremser, skal mekanikeren kontakte kunden, oplyse om prisen og spørge om kunden vil have det lavet, siger han.
Når det gælder de små ydelser, er det altid en god idé at spørge til prisen, hvis man er i tvivl, siger Jan Trzaskowski fra CBS.
- Det kan være irriterende, hvis ekspedienten spørger henkastet, om man vil have smør på sin bolle eller en pose med til sine varer, og man siger ja tak, og så koster det pludselig otte kroner. Derfor er det altid bedst at spørge, hvis man er i tvivl, siger han.
Fakta: Undgå at betale ekstra
- Hvis du er i tvivl om en ydelse koster ekstra eller indgår i den aftalte pris, er det bedst at spørge sælgeren.
- Hvis der er uenighed om prisen efter behandlingen, er du som forbruger som udgangspunkt kun forpligtet til at betale "det rimelige" - altså den pris, der er blevet aftalt.
- Hvis du ikke kan nå til enighed med sælgeren, kan du klage til Forbrugerombudsmanden.
Kilde: Jan Trzaskowski, Forbrugerombudsmanden
/ritzau/FOKUS