Begravet levende af ejer: Sådan har mirakel-katten det i dag
Husker du zombie-katten, som overlevede at være begravet levende i fem dage?
Sådan så katten Bart ud sidste år efter at være blevet påkørt af  en bil og dernæst begravet levende i fem dage. Men hvordan har han det nu?
Sådan så katten Bart ud sidste år efter at være blevet påkørt af  en bil og dernæst begravet levende i fem dage. Men hvordan har han det nu? Foto: Humane Society of Tampa Bay


For et år siden gennemlevede den lille huskat Bart sit livs mareridt.

Først blev han kørt over af en bil og blev fundet så ilde tilredt, at hans ejer troede, at han var død. Derfor begravede ejeren katten. Men fem dage senere kravlede den sort-hvide kat op af graven, hvilket påkaldte sig hele verdens opmærksomhed og fik billedet og historien til at gå viralt, og Bart fik kælenavnene Mirakel-katten og Zombie-katten.

Siden kom det frem, at Barts ejer muligvis var klar over, at katten var i live, da han begravede den. Derfor har dyreværnsorganisationen Humane Society of Tampa Bay beholdt Bart.

Sådan så Bart ud i januar 2015 efter at være blevet kørt over og derefter kravlet op af sin egen grav:

Men nytårsnat, knap et år efter, har Humane Society of Tampa Bay delt et nyt foto af Bart på Facebook, hvor han ser sund, blød, velplejet og afslappet ud - ganske som en kat bør:

Den glædelige opdatering er blevet delt flittigt på Facebook, og mange katteelskere har ønsket "mirakel-katten" godt nytår.

Her er den glade opdatering:

Happy New Year from our sweet boy, Bart! As you can see, he is fairly unimpressed with the festivities :-) #ZombieCat #MiracleCat

Opslået af Humane Society of Tampa Bay på 31. december 2015

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.